En fransk by i perler

En fransk by blev langsom, henover forår og sommer, opbygget hjemme hos os.

Jeg har en datter, der er bidt af en gal perle. Hun elsker den ro og hygge det giver, at sidde og være kreativ med perler, og jeg må da indrømme, at jeg faktisk også nyder, at sidde og nørde med perlerne sammen med hende. Vi er generelt ret kreative hjemme hos os, så derfor har vi også valgt at have et helt krea-rum, hvor vi kan folde os ud med alverdens DIY projekter, og så er det så skønt, at vi bare kan forlade tingene, og vende tilbage, når der er tid og lyst.

Her lidt mere af vores sommerprojekt, som nu hænger ved trappen.

God søndag derude.

Efterår

Efteråret har for alvor taget fat, og jeg elsker det.  Efterår er, efter min mening, den smukkeste årstid. De smukke farver i skoven, kastanier, græskar, vi kan stadig være ude, med en god trøje på, og samtidig begynder vi at trække indendøre og hygger med lys og varme sokker.

Vi har fået lavet græskar og som sidste år, er de sat udenfor vinduet, så det ligner de kigger ind, selvom det kun er det ene der har ansigt 🙂

Ida har også fået malet kastanier, som ligger og pynter alle steder.

God weekend.

Tak derude

(Pluk fra haven)

Så blev det september og nogle måneder siden jeg sidst sagde hej her på bloggen.

Sommeren er nydt i haven, hvor vi år har været gået helt amok med planter i kasser og krukker. Det er vildt flot, når det hele står i fuldt flor, men hold nu op, hvor er der også meget der skal passes.

Ellers er alt ved det gamle, samme adresse, samme arbejde på kommunekontoret, samme mand og børn.

Henover sommeren har jeg gjort mig en del tanker, om det at blogge, kontra instagramme. Der er mange der benytter instagram, og det er et sjovt og fantastisk medie, som jeg også selv benytter, og hvor jeg bliver meget inspireret af alt muligt. Jeg synes så også samtidig,  at det var en skøn tid, hvor flere bloggede, man fik en lidt større vinkel på emnerne. Ja, ja, jeg ved det godt, jeg er  jo ikke selv for flittig med at få skrevet blogindlæg, men jeg kan se, at selvom der er længe imellem indlæggene, så er der besøgende alligevel, og tak til jer der troligt klikker forbi her, for at se hvad jeg har på hjertet.

Instagram kan godt mangle dybden, ift. et blogindlæg.  Instagram er for mig, mere et udstillingsvindue, og det er i mange tilfælde også rigtig fint, – men vil du se hele “butikken”, så er det skøn at følge med på bloggen, hos dem der har en blog, og hos dem, hvor jeg synes, der er noget at bliver underholdt med.

Så – jeg har gjort mig mange tanker om det, at blogge, og om hvor mange slags bloggere der faktisk findes, og er kommet frem til, at der selvfølgelig er plads til alle.

Så selvom der her på kanalen hverken er madplaner, designerkjoler, røde løbere, trænings tips, nuttede unger, rabatkoder til alt fra make-up til haveudstyr, men i stedet en lille pizzaopskrift, et strikkeprojekt jeg fortæller om det meste af et år, før jeg får det færdigt, og en kedelige fortælling fra kommunekontoret, så endnu engang tak for dem der gider at følge med i mit helt almindelige liv her.

Jeg lover også gang på gang, at jeg vil kaste mere tid efter bloggen, men holder det ikke så længe af gangen. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg kan faktisk rigtige godt lide at blogge, eller at skrive om det jeg lige falder over! Jeg har også lovet mig selv, at jeg skal tabe mig, det holder jeg heller ikke så godt. Måske jeg bare ikke er godt til at holde hvad jeg lover  – men så er jeg god til mange andre ting 🙂

Her vil jeg sidde det meste af i dag, kun afbrudt af toiletbesøg, opfyldning af platte og kop, og kørsel af 1 stk. teenager der skal til fest.

God lørdag derude.

Arvesølv

Noget af arvesølvet fra min oldemor er fundet frem og pudset. Jeg er ellers ikke så god til sølvtøj, men synes også det er synd, at de smukke skåle står i skabet, støvet og helt mørke.

Nu har prøvet at få det til at passe ind i anno 2017. Den ene skål står med et lys og nogle rå sten i. Jeg synes det er en fed kontrast med sten til det fine sølv. Sølvkanden har fået lidt hornvioler, og står egentlig ret godt der i vindueskarmen.

Den eneste sten med kanter, er den Gustav engang fandt på en strand og gav mig. En sten, hvor en muslingskal har ligget i, i årevis, så der er kommet aftegninger fra muslingeskallen i, den er så smuk. De andre flotte runde sten er fundet på Langeland.

God søndag derude.

Den perfekte pizzadej

Ja, jeg ved godt at billedet ikke er pizza, men jeg var så opslugt at min pizzadej, at jeg glemte at tage et billede. Ikke særlig blogger-agtigt, jeg ved det. Men af restdejen lavede jeg nogle foccacia.

Men er der noget, som at sætte tænderne i den mest perfekte pizzadej, der er tilpas bagt i bunden, store luftbobler og smagen sidder lige i skabet?

For et stykke tid siden så jeg Chefs table på Netflix. Jeg blev helt revet med af Nancy Silvertons tilgang til brød. Jeg er mega brød fan, og har bagt mange mange brød. Både de helt hurtige og dem der kræver 1-2 dages særlig pleje. Det er en videnskab i sig selv at få føling med en god dej.

Prøv at google Nancy Silverton, så kommer der mange sider op, både med opskrifter på pizzadej, og om hendes bøger og restauranter.

Nu har jeg prøvet Nancys opskrift, og jeg er helt solgt. Jeg har aldrig smagt en så fantastisk pizzadej. Måden hun håndterer en dej på og tricket med IKKE at rører kanten når dejen formes, men ligesom bevarer alle de bobler der bliver i kanten når du hele tiden arbejder “udad” med dejen – super lækkert.

Ud fra Nancy´s pizzaopskrift mixede jeg:

3,5 dl vand

ca. 20 g. gær

3 spsk. grahamsmel

300-400 g. pizzamel (det er lidt svært at angiv, da der er stor forskel på pizzamel, og hvordan dejen arter sig.

1 spsk acaciahonnig

1 spsk olie

1 spsk salt

Rør pizzadejen grundig og gerne mindst 5 min. giv dejen og god “svingom” på høj hastighed inden du tager dejen ud af skålen. Pensle skålen med en god olivenolie, og spar ikke på olien. Kom dejen tilbage i skålen og lad den hæve en god times tid.

Når du igen tager den luftige, svampe-agtige dej ud af skålen, så vær nænsom med dejen. Ikke noget med at klaske den i bordet, og mosle rundt med den. Skær den i de ønskede antal pizza`er og begynd at rul den ud til den form, der passer til din pizzasten. MEN når du ruller ud, så gør det kun i midten, hold dig væk fra kanten. Når du stille og roligt arbejder dejen ud i sin form, vil du arbejde luftboblerne ud til kanten, og der kommer automatisk en lille forhøjning, rundt kanten. Jeg fandt et lille stykke rundstok i Silvan, på ca. 15 cm. som jeg bruger til at rulle ud med. Det tager lidt tid, men det er det hele værd.

Kom dit fyld på, men gør som italienerne, gør det så enkelt som muligt, max 4 ting. Vi har altid noget tomat, ost, løg og parmaskinke, chorizo eller andet kød. Vi laver også med tynde kartoffelskiver, men der har vi ikke tomat, kun olienolie, ost, løg og kartoffel, og så en masse rosmarin selvfølgelig.

Rigtig god fornøjelse, og husk at øvelse gør mester 🙂

Hjemmelavede læbepomader

I weekenden fik Ida og jeg afprøvede en af hendes julegaver.

Hun fik nemlig et Lip Balm Kit

Det tager ikke særlig lang tid at lave dem, men det med at have sin egen hjemmelavede øko-læbepomade er også ret fedt, og så er der oveni købet et par at give nogle andre søde piger.

 

 

Selv mærkater er der med.

Den lille materialist er klar.

 

Hokus pokus – så er der hjemmelavede læbepomader.