BLOMSTER FREDAG

 

Fredagen er ved at være træt herhjemme. Resten af huset sover, så jeg har lige lidt ro til bloggen, inden mine øjne også glider i.

En hektisk fredag for mig. Arbejde, hente børn, køre Gustav videre til sin far, handle, købe blomster, og et smut forbi Inge til en snak om et par farver og et par nye ideer.
Jeg har næsten altid friske blomster i mit hjem, det betyder meget for mig. Det svinger meget hvornår jeg køber dem, men en dag er sikker. Fredagen, hvor Gustav skal ud til sin far. Det er en gammel vane, som har fulgt mig i mange år, og som jeg stadig holder ved.
Her lige en meget kort version af en af de store udfordringer jeg har haft i mit liv, og grunden til at jeg fik den vane at købe blomster til mig selv hver 2. fredag.

Jeg var højgravid med Gustav, da hans far bliver forelsket i en anden. Jeg blev så chokeret at jeg fødte Gustav 6 uger for tidligt, Gustav vejede kun 1844g. da han blev født. Jeg var indlagt i 1 mdr. på OUH, med min lille søn. I den tid fandt jeg mig et nyt sted og bo og begyndte langsomt at få stablet et nyt liv på benene.

Gustav startede med at være ude ved sin far, lidt efter lidt, eftersom han blev større og større. – men jeg siger jer det var hårdt, at afleverer sin baby til en mand der havde svigtet dig,  i den grad på et dårligt tidspunkt. Puha.. det var ikke sjovt i starten og der skulle trøst til, og for mig blev det blomsterne.
 
Kort tid efter jeg var flyttet alene, og som jeg allermindst ventede det, mødte jeg Jesper. Jeg havde slet ikke nogen tanker om en ny kæreste OVERHOVEDET, jeg havde rigeligt i mig selv og mit barn. Pludselig stod han der og vi var solgt begge to og det er vi stadigvæk. Jeg ville gå igennem det hele igen for at finde den kærlighed, som jeg har i Jesper.

Men alt det er forlængst glemt, men Gustav tager stadig til far hver 2. weekend. Han er blevet en stor dreng nu og det er ikke slemt mere, men jeg savner ham meget når han er væk. Så blomster skal der stadig til :o)

Previous Post Next Post

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Mette Lykke 23. januar 2010 at 8:12

    Det er godt når det ender godt..
    Men det må have været ualmindeligt hårdt, du har fortjent blomster på den konto..
    Men det er bare så dejligt at høre, at du fik kysset den rigtige frø..

  • Reply Fynpige 23. januar 2010 at 12:36

    Hej Sonnie. Ja når man ser tilbage på livet har det til tider været meget hårdt, og man tænker på hvordan dælen er man er kommet igennem alt det ! Men jeg tror bestemt at vi er blevet bedre mennesker der ikke tage alt for givet og vi tænker på at hver dag skal være god og rar! Og dette kæmper vi til tider for at den skal være…. men det er hele kampen hver. Og smukke blomster gør altid en i godt humør !! Ps. hvor har du købt den flotte kande ?? Jeg er på jagt efter sådan en men i hvid, til saft og til varm kakako :o)

  • Reply Anonym 23. januar 2010 at 13:31

    Du skønne og dejligste Sonnie mor :o) Hvor forstår du bare altid at udtrykke dig godt!!! Jesper er heldig at ha´ fundet dig!!!
    En rigtig god weekend til jer alle!!!!
    1000 knus, kram, tulipan hilsner og varme tanker fra Sanne :o)

  • Reply Sonnie 23. januar 2010 at 14:36

    Hej Mette.
    Det var rigtig hårdt, og jeg var meget ked af det. Godt den rigtige "frø" pludselig stod og kvækkede foran mig :o)
    God lørdag
    Kh. Sonnie

    Hej Lene.
    Ja, vi bliver heldigvis klogere på livet og bedre mennesker med tiden, men det er nogen gange de lidt hårde og svære ting vi lære mest af her i livet. Sådan er det.
    Mht. kanden, er det en gammel sag, fra den gang jeg havde blomsterbutik. Men du kan købe kander rundt omkring. Holder øjnene åbne efter en hvid kande. Jeg samler på kanden og har mange, kan slet ikke lade være at købe dem :o)
    Vi snakkes ved og god lørdag til dig også.
    Kh. Sonnie

    Hej Sanne.
    Tak for dine søde ord. Det var godt at Jesper og jeg fandt hinanden. Kan du også have en god weekend, når du engang er færdig med at arbejde, din arbejdshest.
    Knus og varme tanker og søde tulipan hilsner til dig også.
    Kh. N I N A

  • Reply Inger Lise 23. januar 2010 at 20:23

    Kære Sonnie!
    Hvor er det godt du er så god til at gøre noget godt for dig selv! OG hvor har det været slemt for dig i så sårbar en tid!
    Jeg tror mange af os har været igennem lidt af hvert, som Lene også skriver, og vi har forhåbentlig lært, på godt og ondt at passe godt på os selv! Jeg har lidt i mange år under en ubehagelig ekskone, der gerne ville styre eksmanden, prinsen i mit liv, og hans børn. De er heldigvis blevet store og vi er fri for hende for en tid. Det har sat sig sine spor, men jeg har fået drejet mit liv til at det er mig der har styringen over hvad jeg gerne vil gøre for mig og mine.
    Men hvor kan vejen være snørklet og ujævn med voldsomme storme.
    Jeg glæder mig altså mere og mere til at se jer, selvom jeg ikke lige ved om jeg har noget at nørkle med…
    Men jeg kan høre der er meget mere end strikkepinde og garn vi har til fælles!:-)
    Knus og god weekend, Inger Lise

  • Reply Sonnie 23. januar 2010 at 22:13

    Hej Inger Lise
    Pyt med, at du ikke lige ved hvad du skal nørkle med, det bliver så hyggeligt at møde dig og de andre.
    Ja, vi har nået at kæmpe med alle sammen. Som skrevet før, så har det ikke være sjovt, og jeg kender også det med at den anden partner blander sig alt for meget.
    Du har ret i at vi har mere tilfælles end lige strikkepindene. Glæder mig til vi ses.
    Kh.Sonnie

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.