Browsing Category

Børnene

En fransk by i perler

En fransk by blev langsom, henover forår og sommer, opbygget hjemme hos os.

Jeg har en datter, der er bidt af en gal perle. Hun elsker den ro og hygge det giver, at sidde og være kreativ med perler, og jeg må da indrømme, at jeg faktisk også nyder, at sidde og nørde med perlerne sammen med hende. Vi er generelt ret kreative hjemme hos os, så derfor har vi også valgt at have et helt krea-rum, hvor vi kan folde os ud med alverdens DIY projekter, og så er det så skønt, at vi bare kan forlade tingene, og vende tilbage, når der er tid og lyst.

Her lidt mere af vores sommerprojekt, som nu hænger ved trappen.

God søndag derude.

Arvesølv

Noget af arvesølvet fra min oldemor er fundet frem og pudset. Jeg er ellers ikke så god til sølvtøj, men synes også det er synd, at de smukke skåle står i skabet, støvet og helt mørke.

Nu har prøvet at få det til at passe ind i anno 2017. Den ene skål står med et lys og nogle rå sten i. Jeg synes det er en fed kontrast med sten til det fine sølv. Sølvkanden har fået lidt hornvioler, og står egentlig ret godt der i vindueskarmen.

Den eneste sten med kanter, er den Gustav engang fandt på en strand og gav mig. En sten, hvor en muslingskal har ligget i, i årevis, så der er kommet aftegninger fra muslingeskallen i, den er så smuk. De andre flotte runde sten er fundet på Langeland.

God søndag derude.

Hjemmelavede læbepomader

I weekenden fik Ida og jeg afprøvede en af hendes julegaver.

Hun fik nemlig et Lip Balm Kit

Det tager ikke særlig lang tid at lave dem, men det med at have sin egen hjemmelavede øko-læbepomade er også ret fedt, og så er der oveni købet et par at give nogle andre søde piger.

 

 

Selv mærkater er der med.

Den lille materialist er klar.

 

Hokus pokus – så er der hjemmelavede læbepomader.

Hverdagen i gang igen

IMG_7115

Så er hverdagen i gang igen efter en hektisk, men god konfirmationsuge.

Jeg havde fri det meste af sidste uge, for der var meget der skulle klares. Haven skulle trimmes, krukker skulle have et ekstra forårspift, hjemmet blev shinet op, og vi selv fik også en tur med børste og saks. Derudover var der ikke mere end 3 indkøbssedler, og et nøje planlagt program over alt det vi skulle nå.

Lørdag gik med at lave mad og dække bord. Søndag startede vi tidligt med at lave det allersidste mad  og så var vi ellers klar.

Sådan en dag går alt for hurtigt og pludselig er det hele slut.

Et råd til jer der ikke har holdt konfirmation endnu. Et par fridage EFTER er altså at foretrække. Det er ikke kun konfirmanden der er træt, det er vi forældre også.

IMG_8222

Nu er der ikke mange spor tilbage efter weekendens store begivenhed. Kun mængden af blomster, som står trætte rundt omkring vidner om, at her har været fest.

Rosinen blev konfirmeret

Så er der liv igen, her på kanalen.

En travl tid med kurser, og ikke mindst konfirmation er ved at se sin ende.

I går blev rosinen i pølseenden konfirmeret. Al den planlægning, snakken frem og tilbage, prøvning af kjoler og andendagstøj, snak om menu, bordpynt og en masse andet er slut.

Vi fik holdt en fantastisk konfirmation for Ida i går, og i det smukkeste vejr. Alt var afslappet, både os, gæster, mad og selve festen gik over alt forventning. Der blev quizzet om Ida, sunget om Ida, og som altid her i huset blev der spillet banko, med gevinster og det hele.

Her vores konfirmation i billeder.

IMG_7091

Blomster til bord og hjem

IMG_7094

Bordkort blev lavet

IMG_8167

Bordet blev dækket

IMG_8168

IMG_8170

 

IMG_8173

Ida havde valgt denne blå konfirmationskjole. Hun var så fin og det helt enkle udtryk var så flot til hende.

IMG_7096

IMG_8200

IMG_8202

 

IMG_7110

IMG_8219

Alle mine elsklinger, så bliver man vist ikke mere lykkelig.

Konfirmationshår

IMG_7799

Vi er begyndt at øve forskellige frisure til Idas konfirmation.

Hun er ikke til pænt opsat hår, det skal være så naturligt og casual som muligt, og en hvid kjole vil hun slet ikke høre tale om. Det bliver lidt anderledes med hende, og det bedste af det hele er, at hun er helt fuldstændig ligeglad med hvad andre gør og synes.

Her til morgen da hun lige satte sig med morgenhår og det hele prøvede jeg lige at sno det lidt, og vi synes begge, at det blev rigtig godt.

IMG_7787

Men mon ikke det ender med en fletning af en art.