Browsing Category

Børnene

EN KOLD KANIN

Forleden havde Ida overnattende gæster. Menuen er altid det første der er på plads, når Ida skal have gæster, eller i det hele taget skal deltage i noget.
Hun er helt klart et mad-øre, hun elsker og nyder god mad.

De kolde kaniner var planlagt til dessert. En dessert vi engang har fået hos Inge, og Ida har ikke glemt den siden.
Idas udgave af en kold kanin blev denne her, og den fik stor ros fra pigerne, og os.

MIN STORE PINGVIN

Min store pingvin

Selvom det er pinse, så holder vi ikke helt fri.
Gustav er midt i eksamenstid, og der bliver læst og forberedt. Han afslutter 9. klasse, her sidst i juni.
Jeg ved godt det er en kliché, men hvor fanden bliver tiden af?

Sidste rigtige skoledag var allerede i forrige uge, og som traditionen tro er alle 9. klasser udklædt, og der bliver afholdt afslutningsfest.

I klassen er de MEGET forskellige de unge mennesker. Nogle er vant til at drikke alkohol, andre ikke. Gustav er ikke.

Han siger han ikke er nået dertil endnu, og har ikke lyst til at drikke alkohol, i hvert fald ikke i deres tempo, eller med deres formål.
I følge ham gælder det om, at blive så fuld som muligt, og så grine og prale af det ugen efter???

Gustav er den nørdet type, og er ikke sammen med dem der altid går forrest og er smart i en fart.
Jeg synes jo han er yderst fornuftigt og tænker at det nok skal komme det hele, når han er klar til det. 

Forleden da vi var i Kvickly siger Gustav så: “skal vi ikke købe en flaske et eller andet mor, så vi kan få en drink?” – og jo, selvfølgelig skulle vi det. Vi købte denne her, og fik de dejligste drinks med sprite og et tvist af den rigtige citron 🙂 

Vi blev enige om mængden af alkohol i forhold til sodavand, så det smager som det skal. – og som min super fornuftige dreng sagde “så ved jeg hvordan det skal smage, hvis jeg skulle få en drink stukket i hånden en anden gang, som jeg ikke selv har blandet” 


Rigtig god og frisk drink til en ung mand og en senior-ung mor.

LØRDAG

Endelig er weekenden er i gang, den har ventet på sig i denne uge. 
Hvis du spørger Ida, så har denne uge været umådelig lang,
og fredag kunne ikke komme hurtigt nok. I går var nemlig dagen, hun skulle
have sin iPad.
Jeg har aldrig set hende så stolt og glad for en ting. Klare
aftaler er lavet om, hvordan hun passer på den, og om hvor og hvornår hun skal
have den med.

Så der var hurtigt friske øjne her til morgen med iPad-veninde-hygge-overnatnings-dag med
Sigrid, en af de bedste veninder.

Jeg selv vil gribe pindene, og fortsætte på denne her, som
strikkes i Blackhill Chunky herfra. Efter kyndig vejledning fra min støtte-strikke-pædagog
er der lavet strikkeprøve, som er vasket for at se den endelig
strikkefasthed.
Det er noget super lækkert garn, og når det bliver vasket og spindeolien forsvinder, så folder ulden så rigtig lækkert ud.

– og så vil jeg bruge tid på at nyde mine super flotte ranunkler

DEN BEDSTE GAVE

 

Ida har været kreativ i sløjd. Det er hun faktisk hele tiden. Hun er vild med faget, og har efterhånden forsynet hele familien med alle mulige gode designs i træ.
Nu blev det min tur til at få en af hendes gode ideer. Jeg elsker min nye lysestage. Hun vidste lige hvad stil hun skulle gå efter, og havde også gjort sig tanker om, hvor den skulle passe.
Er den bare ikke super skøn?

Tænk en ranunkel kan lyse det hele op.

LÆKKER LØRDAG

Lørdag er stadig frisk og ny, og den bliver af den allerbedste
slags.

 

Der skal nemlig strikkes i dejlige omgivelser. Der er gået
alt for længe siden jeg sidst har set strikkepigerne, men i eftermiddag skal vi strikke og hygge og det meget tiltrængt.
Jeg er i totalt underskud på strik-sammen-hygge-kontoen.Vi stornyder vores lille miniferie, og vi har nået en masse af de ting, der giver gode grin og masser af energi.

Ida har tryllet i køkkenet, helt selv. Hun har ud fra samme dej, Brusebadsbolle-dej fra denne bog, bagt både boller og kanelsnegle.

Hverken boller eller snegle var lige store, og der var ikke to snegle der var ens 🙂 – MEN både boller og snegle smagte fantastisk. Sneglene var tilpas snasket og overhovedet ikke tørre, så hvordan det ser ud er også uendeligt ligegyldigt, det kommer jo flere gange hun er i gang.

Hun elsker at bage, og hun skal bare have lov at udfolde sig så meget som hun overhovedet vil i køkkenet.

Rigtig god lørdag til dig også.

 

EN UGE VI IKKE ØNSKER IGEN

Endelig hjemme igen.

Den sidste uge har været en af den slags, man absolut ikke ønsker sig overhovedet. Sådan en der tærer på kræfter og overskud, en uge der har været fyldt med tårer for både Gustav og jeg.

I får lige en lille flok mobilbilleder.

Sidste fredag til bordtennis. Gustav venter på at det skal blive hans tur til at spille kamp, og ville lige lave et par salto`er imens.

Av av, knæet sagde mærkeligt, da han satte af.

“Mor kom og hent mig, jeg vil gerne hjem, jeg har ondt i knæet”

Mor ser knæet og tænker, Øh… jeg tror ikke lige vi skal hjem.

Gustav kunne ikke flyttes  uden det gjorde vanvittig ondt.

En ambulance måtte til, og jeg satte bagefter.

“Mor du kører lige bagved hele tiden”

“Ja, hvis færdselsreglerne tillader det, men jeg skal nok møde dig på sygehuset”

På Svendborg sygehus til røntgen og ….? Tvivl om han kunne klare sig med gips eller en operation skulle til. Benet/knæet var gået fra hinanden ved “vækstzonen” – ja ,vi har lært en masse nye ord i denne uge.

Hjem og vente på afklaring. OUH`s dygtige ortopædkirurger skulle se billeder og tage stilling.
Flere billeder og scanning tirsdag. Opringning onsdag, at Gustav skulle opereres onsdag aften. Meldingen var, at det var det sikreste at gøre, når knæet skal holde til mange flere badutspring endnu.
Operation kl. midnat. 2 skruer er nu sat i knæet, så det kan vokse rigtigt sammen. 
Når man er 15 år kan man godt være på sygehuset selv! forældre får ikke tilbudt seng. Men hvem kan tage fra sit barn, uanset alder, når de ligger på operationsbordet. Jesper var med og sad standby på opvågningen og var ved ham indtil han blev kørt op på stuen igen. Jesper var først hjemme kl. 04.00, puha, det var hårdt. Han mødte dog lidt senere på arbejde næste dag. 
En meget medtaget Gustav, som blev så dårlig af narkosen. Hele torsdagen sov han og dvs. at han ikke havde spist noget i 2 dage, kun lidt vand, som hurtigt røg retur igen var, hvad han havde fået.
Jeg havde taget fri torsdag og veg jo ikke fra hans side, men sent om aftenen måtte jeg køre hjem, da jeg jo skulle på arbejde fredag. 
Det var forfærdeligt at skulle gå fra ham, da han stadig var meget dårlig. 
Gustav var tryg nok, det var mig der skulle løsrive mig. Jeg skulle hilse og sige, at det er altså ikke spor nemt. 
Jeg prøvede at holde tårerne tilbage, og sige til mig selv, at han jo sagtens kunne være der alene, super dygtigt personale passede ham i alle ender og kanter, og næste morgen ville Jesper komme.
Jeg kunne bare ikke, det var så hårdt for mig, at skulle gå fra ham. 
Hvordan løsriver man sig fra sine børn, og lader dem blive voksne på godt og ondt? 
Igår, fredag var heldigvis bedre. Jeg tog derind lige så snart jeg havde fri og byttede med Jesper. 
Humøret og appetitten var heldigvis ved at vende tilbage.Når man begynder at få overskud til Ipaden, så er vi i hvert fald på rette spor 🙂
I dag lørdag, er der røget noget mere mad indenbords og der er blevet trænet med krykkerne. 
Endelig hjemme i sin egen seng, og hvor der er noget mere ro.
Selvom man er 15, kan man godt sige “Ja tak” til en bamse når man skal opereres. Den ene bamser er fra nogle år siden, hvor han desværre også måtte en tur igennem operation. Denne gang kom “Thea” med hjem, og jeg har sagt, at jeg synes ikke de skal være flere i den familie nu 🙂
Gustav sagde, at de havde kigget mærkeligt på ham, da han havde sagt, at han gerne ville have en “pige-bamse” og måtte forklare, at han altså havde en “han” derhjemme.
Nu nyder vi bare at være hjemme, og være sammen. De sidste mange dage, har det kun være goddag og farvel, og få koordineret med Ida, job og køre frem og tilbage til Odense. 
Vi trænger til at finde en hverdag igen, hvor Gustav skal i skole med kørestol, og bruge krykkerne herhjemme, en hverdag, hvor vi er udhvilet og har fokus på vores arbejde, når vi er der, og Ida trænger til nogle ekstra kram og opmærksomhed. 
Men bare det vi er sammen, det hjælper allerede på en masse.
Jeg trænger også til en ordentlig surfetur rundt i blogland, men det må blive i morgen. Nu venter der kaffe og fastelavnsbolle.