Browsing Category

På tur

Beholderen med arbejdsglæde er fyldt helt op

De sidste par dage, har mit program stået på temadage med mine kolleger.

Det har været nogle udfordrende dage, med spændende aktiviteter, gode grin, gode snakke, og opdaget nye sider af dem, jeg faktisk bruger rigtig meget tid sammen med.

Programmet for dagene, har været hemmelige indtil det sidste. Selv til den første aktivitet vidste vi ikke hvad der skulle ske bagefter, og det i sig selv er noget angstprovokerende for mig.

Vi startede med at få den besked, at vi skulle køre til Tranekær.

IMG_5808

IMG_5831

IMG_5829

Det er faktisk lidt mere svært end jeg lige havde regnet med, at køre segway, men ret sjovt.

IMG_5818

Skøn tur rundt i Langelands natur på Segway.

IMG_5821

Efter en tur på 9 km var der lækker frokost i det grønne.

Derefter var der stor spænding om, hvad næste aktivitet kunne være.

IMG_0503

Vi kørte lidt længere mod Rudkøbing, til et stutteri, hvor vi alle skulle ride en lang tur.

IMG_5837

Vi havde det mest fantastiske vejr, og i skoven hvor vi red, var der kig til så skøn natur, at det næsten ikke kan beskrives.

Derefter gik turen til Rudkøbing, hvor vi blev introduceret til, at vi alle skulle prøve at rapelle ned af en kæmpe bygning (Langelands korn) – bygningen der også var med i filmen “Hævnen” – Det var heldigvis bare gas, men vi var flere der skiftede kulør i ansigtet og fik akut trang til et toiletbesøg 🙂

Vi skulle dog bare hygge os, og vente på færgen og til Strynø.

Der var tid til kongespil i ventetiden.

IMG_5839

IMG_5845

 

IMG_5846

Der er en helt speciel ro og atmosfære på Strynø (altså indtil vi fik et af de utallige grineflip)

IMG_5849

Vi blev indlogeret på Strynø gamle Mejeri, som jeg vil undlade at kommenterer.

Om aftenen hyggede vi os, og en anden kollega og jeg underviste lidt i Enneagrammet, og de 5 kærlighedssprog, under meget afslappet forhold, og det var så hyggeligt og sjovt.

Næste dag gik turen mod færgen igen. På vejen tilbage skulle vi dog lige stoppe et sted, for den sidste aktivitet.

IMG_0507

Ja, vi kiggede alle noget på hinanden igen, det var ikke alle der var lige friske, og ingen af os havde sovet særlig meget. Og min første tanke var, hvordan får jeg min røv ned i den kajak.

IMG_0510

Men sjovt var det og ikke mindst en utrolig smuk oplevelse, at kunne flyde rundt ude i vandet for sig selv.

IMG_0509

11960088_10207766235304607_118712584078903081_n

IMG_0508

11951245_10207766232184529_851689178077564031_n

Det var endnu engang en rigtig sjov formiddag med mine kolleger. Vi var dog begyndt at være temmelige trætte efter det program vi havde haft i 2 dage, og glædede os ret meget til at komme hjem og få weekend.

En sidste ting stod der dog på programmet inden vi kunne sige god weekend. Nemlig en lyn-frokost sammen. Sjældent har en ristet hotdog smagt bedre.

IMG_0506

Det var med ømme muskler, efter en masse sjove aktiviteter og grin vi kunne sige god weekend til hinanden og byde en tiltrængt weekend velkommen.

Det var nogle fantastisk sjove dage, hvor man ser så mange andre sider af sine kolleger, og hvor vi har tid til at få nogle andre snakke end hvad vi gør til daglig.

Min beholder med arbejdsglæde er fyldt HELT op efter sådanne dage, og jeg får lige en reminder om, hvor dejlige mennesker jeg er i blandt til daglig. Selvom der er dage, der er træls og kedelige, som der er for os alle sammen, så er jeg ansat det helt rette sted.

LÆKKER LØRDAG

Lørdag er stadig frisk og ny, og den bliver af den allerbedste
slags.

 

Der skal nemlig strikkes i dejlige omgivelser. Der er gået
alt for længe siden jeg sidst har set strikkepigerne, men i eftermiddag skal vi strikke og hygge og det meget tiltrængt.
Jeg er i totalt underskud på strik-sammen-hygge-kontoen.Vi stornyder vores lille miniferie, og vi har nået en masse af de ting, der giver gode grin og masser af energi.

Ida har tryllet i køkkenet, helt selv. Hun har ud fra samme dej, Brusebadsbolle-dej fra denne bog, bagt både boller og kanelsnegle.

Hverken boller eller snegle var lige store, og der var ikke to snegle der var ens 🙂 – MEN både boller og snegle smagte fantastisk. Sneglene var tilpas snasket og overhovedet ikke tørre, så hvordan det ser ud er også uendeligt ligegyldigt, det kommer jo flere gange hun er i gang.

Hun elsker at bage, og hun skal bare have lov at udfolde sig så meget som hun overhovedet vil i køkkenet.

Rigtig god lørdag til dig også.

 

EFTERÅRSFERIE I BILLEDER

Efterårsferien synger på sidste vers, den var tiltrængt og er nu godt brugt.

Vi har nået en masse, både sammen, hver for sig, sammen med andre, her nogle billeder.

En tur til Ikea, hvor dette syn mødte mig. De er så super dejlige. 
Ida og jeg havde en rigtig mor-datter-søndag, hvor vi rigtig hyggede os.

Mor havde en rigtig tøseaften med kun mig selv, strik, kaffe, og et fantastisk stykke chokolade 🙂

Jeg kender kun 2 mennesker, der kunne finde på at parkerer sådan her, sådan en parkering, som vi andre bander langt væk 🙂 Disse 2 danner iøvrigt par, så der er ikke noget at sige til, at der sker sjove og underlige ting sammen med dem vel?
Men gode venner er de, og vi havde en rigtig god tur til Tønder.
Jeg fik endelig set Det gamle apotek, som ikke er en butik du har set på et kvarter. Det er en hyggelig by, der absolut er et besøg værd.

En træt pige, der næsten danner næb når hun sover 🙂
Hvor er det bare dejligt, når man har en far, der lever af at være kreativ, og kan noget med folie, skilte etc. når jeg lige for en ide om 2 nye billeder med et blankt æble og en mat pære.

Fredagens gæst havde sæsonens første ranunkler med til mig, og jeg elsker dem.

Hvad kan man forlange mere at en halv uges efterårsferie?

LANGT UDE

GPS`en sagde jeg var på rette vej. Jeg valgte at tro på den, selvom det så meget mærkeligt ud,

Jeg var spændt på om jeg kom til det rette kursussted, og i hvert fald til den rette tid. Jeg følte mig meget på afveje, derude på Lars T.`s mark.

Jeg kom frem og var der tidsnok 🙂

Nu er alle ugens aftaler overstået, næsten, der kun de mere afslappende tilbage.

Min dejlige fredagaften venter lige om hjørnet. Jeg kan dufte mad, af den gode langsomme slags. Jeg kan dufte mit hus er rent, og jeg kan dufte alle de nye blomster i vaserne rundt omkring.

God fredag aften til dig også.

MINI-EFTER-FERIE

Weekenden er brugt sammen hos svigerforældrene i deres sommerhus i Nykøbing Sj.

Det har været ren afslapning.

Heldigvis kunne der ikke være flere i det lille sommerhus køkken, da jeg tilbød min hjælp :o) men der var rigeligt tomme stole til at sidde og strikke i, og drikke en gin og lemon (eller 2.. 3..)

Lykken er at få en fødselsdagsgave på forskud. Der blev bygget Lego Friends til den store guldmedalje.

Hygge er, at ligge tørt og godt sammen med mor og far i hytten og høre regnen.

Håber din weekend har været lige så afslappende som min.

God søndag aften.

HJEMME IGEN

Så er vi hjemme igen efter en lang tur til Toscana.

Her kommer en række feriebilleder, så er du advaret :o)

På en stor dejlig campingplads havde vi lejet en af de mange mobilhomes der er på pladsen. Det er en stor plads og den kan varmt anbefales til børnefamilier. Der er tænkt på alt til børn i alle aldre, og der er også tænkt på forældrene.

Aftensolen står ned igennem træerne på campingpladsen, mega hyggeligt.

10 minutters gang fra campingpladsen står vi ved Middelhavet og nyder solnedgangen.

Selvom pladsen er lidt trang i køkkenet, så kan Jesper trylle med italiensk råvarer – uhm…

Her soles og slappes i stor stil, og de nye solbriller bliver flashet :o)

En dag blev brugt i Pisa.

Jeg har aldrig vidst at det skæve tårn stod sammen med en kæmpe katedral, der også er fantastisk flot, og ved siden af kirken er tårnet ikke så særlig stort.
Jeg har faktisk heller aldrig vidst at tårnet allerede var skævt da det stod færdig bygget. Jeg var helt overbevist om, at det var kommet efter mange år, men sådan er det altså ikke.

Graderne var den dag omkring 34, så vi gik ikke op i tårnet, men nød det nedefra.

Den lange hjemtur startede fra om morgenen, så vi kunne nyde alle de flotte bjerge.

– og nu venter en rugbrødsmad.