
Igennem mit arbejde møder/snakker jeg med mange ældre mennesker.
Mange har både alvorlige og ”tunge” lidelser, som gør at de har brug for hjælp, andre har “kun” brug for lidt hjælp. Men uanset hvilken kategori de er i, har jeg det sidste stykke tid opdaget, konstateret og skrevet mig bag øret at:
I mange tilfælde handler det ikke om hvordan man har det, men hvordan man ta’r det.
Man kommer langt hvis man er i stand til at bevare sit gode humør og ser tingene positivt. Hvor kan, selv store og alvorlige problemer, blive små, hvis man ikke mister sit humør og viljen til at ville selv.
Lige et par eksempler fra nogle opringninger:
En ældre borger (vi snakker 75+) ringer til mig og spørger om det er i morgen eller i næste uge hun får hjælp til tøjvask, jeg kan så fortælle hende at det er først om 1 uge der kommer nogen.
Kvinden siger, ”Pyt, så vender jeg bare trusserne” og griner lige op i vejret :o) og siger så ”nej, jeg pjatter bare”
En anden ældre kvinde ringer. Hun spørger meget forsigtigt om der er mulighed for at hun evt. kunne få en rollator. Hun fortæller, det er svært at gå til købmanden og bære varer hjem, når der ligger så meget sne. Hun fortæller også, at hun plejer at cykle til købmanden, men er ikke tryg ved at cykle når der er så meget sne :o) Ikke engang jeg, tør cykle, når der ligger meget sne :o)
Til sidst siger hun, ”Ja, jeg havde slet ikke regnet med at jeg blev så gammel, jeg skulle bruge rollator” – og griner. Jeg svarer hende, at det med alderen har det med at komme snigende. Hun griner stadig og siger ”men mit gode humør, det fejler ikke noget”
Er det ikke bare en fantastisk indstilling?
8 Comments
Skøn læsning Sonnie 🙂 Jo det er en fantastisk indstilling – måske er der til i livet man ikke selv kan vælge – men ens humør og hvordan man skal tænke om de ting man møder i livet – det vælger man nu en gang selv 😀
Åh ja, der kunne mange af vores generation lære noget.
Min mor er 83, åndsfrisk og har ret godt styr på hvad der er op og ned på Verden. Hun har tre sammenfald i ryggen, hjerteproblemer og leddegigt; klarer sig selv i egen bolig med en times rengøring hver 3. uge; indkøb ordner jeg for hende. Forleden antydede jeg på en pæn måde, at jeg syntes hun skulle overveje om der var nogle bestemte ting, hun gerne selv ville gi' sine børn og børnebørn (vi er to søskende og 9 børnebørn; min bror og hans familie bor i Sverige)så længe hun selv ku' bestemme. Hun svarede prompte at det ku' da godt være, men det havde hun da tid nok til. Og i næste sætning kom så en bemærkning om en ting som hun jo egentlig havde tænkt at vi måske skulle ha' i sølvbryllupsgave; Hallo, der er næsten 12 år til…!!! Så hun satser da bestemt på at blive 95 år; dejligt med sådan en frisk gammel kone…
Lige mine ord! Jeg arbejder med patienter med akutte håndskader og har observeret akkurat det samme og det uanset alder. Man kommer nu længst med et godt humør 🙂
Det er nemlig så sandt..
Smuk beskrevet min kære ven.
Hvor har du ret, håber man selv kan leve op til det når man kommer i den alder ☺ Dejlige fortællinger ☺
Respekt for mennesker med et sådan livssyn !
Jo, det er rigtig dejligt at læse, Sonnie! Humøret og hvordan vi takler problemer betyder alt.
Jeg har en kær ven, der er dødssyg af kræft og kun venter på at dø hjemme i en hospitalsseng. Da jeg besøgte ham i sidste uge, sprudlede han og fortalte sjove ting. Det var nærmest ham, der trøstede mig.
Hej Runa.
Du har helt ret, langt hen ad vejen vælger man selv sit humør. Og jeg har valgt det gode, for det meste :o)
God dag.
Sonnie
Hej Britta
Det er da vildt sejt at hun selv satser på at "være her" når hun bliver 95, sådan skal det være :o)
God dag.
Sonnie
Hej Susanne
Hvor har du ret.
God dag.
Sonnie
Hej Mette
Tak søde ven.
God dag til dig også. Håber du snart du er helt frisk igen.
God dag.
Sonnie
Hej Lene.
Ja, det er jo ikke altid man selv kan vælge sit humør og helbred, men langt hen ad vejen kan man.
God dag.
Sonnie
Hej Miri.
Ja, hatten af for dem der ikke bukker under for selv store problemer, men vælger smilet gang på gang.
God dag.
Sonnie
Hej Madame.
Det er da helt utroligt med din ven, at vælge sådan et humør i sådan en situation er flot, men hvorfor også komme herfra uden latter og glæde. Det er flot af ham.
God dag.
Sonnie