DET GODE HUMØR

Igennem mit arbejde møder/snakker jeg med mange ældre mennesker.

Mange har både alvorlige og ”tunge” lidelser, som gør at de har brug for hjælp, andre har “kun” brug for lidt hjælp. Men uanset hvilken kategori de er i, har jeg det sidste stykke tid opdaget, konstateret og skrevet mig bag øret at:

I mange tilfælde handler det ikke om hvordan man har det, men hvordan man ta’r det.

Man kommer langt hvis man er i stand til at bevare sit gode humør og ser tingene positivt. Hvor kan, selv store og alvorlige problemer, blive små, hvis man ikke mister sit humør og viljen til at ville selv.

Lige et par eksempler fra nogle opringninger:

En ældre borger (vi snakker 75+) ringer til mig og spørger om det er i morgen eller i næste uge hun får hjælp til tøjvask, jeg kan så fortælle hende at det er først om 1 uge der kommer nogen.
Kvinden siger, ”Pyt, så vender jeg bare trusserne” og griner lige op i vejret :o) og siger så ”nej, jeg pjatter bare”

En anden ældre kvinde ringer. Hun spørger meget forsigtigt om der er mulighed for at hun evt. kunne få en rollator. Hun fortæller, det er svært at gå til købmanden og bære varer hjem, når der ligger så meget sne. Hun fortæller også, at hun plejer at cykle til købmanden, men er ikke tryg ved at cykle når der er så meget sne :o) Ikke engang jeg, tør cykle, når der ligger meget sne :o)

Til sidst siger hun, ”Ja, jeg havde slet ikke regnet med at jeg blev så gammel, jeg skulle bruge rollator” – og griner. Jeg svarer hende, at det med alderen har det med at komme snigende. Hun griner stadig og siger ”men mit gode humør, det fejler ikke noget”

Er det ikke bare en fantastisk indstilling?