Det gode liv

hyggetid

Fredag havde jeg taget en fridag, for at gå rundt i en varm messehal sammen med 1000 andre. Som en skrev på insta, så var det et hyggeligt kaos. Det er dejligt at se, at så mange mennesker har kreative hobbyer, og vi er jo alle komme for at få inspiration og et par gode køb.

Det blev kun til opfyldning af uldgarn til mig. Er igang med endnu et hæklet tæppe. Hvornår det er færdigt tør jeg slet ikke sætte årstal på, men det er i gang, sammen med alt det andet.

Lidt bomuldsgarn fra Karen Klarbæk kom også med hjem. Selvom jeg har set de hæklede juletræer en masse gange, så faldt jeg altså pladask for dem igen. Jeg forstiller mig en lille skov af sorte, grå, og måske lige et par enkelt  lyserøde juletræer, og nogle med sølvstjerne på toppen og nogle med guld.

Billedet ↑ er taget da jeg lige havde sat mig for at prøve at lave et juletræ. Jesper var nede og sætte maden til at passe sig selv i stegesoen, og med retur til mig havde han kold hvidvin og en skål med pops. Hvor forkælet har jeg lige lov at være ♥ – hvis du ikke allerede har gættet det, har jeg en mega stor svaghed for ostepops, og vin for den sags skyld 🙂

fullsizeoutput_242

Fredag aften var det tid til mor-far-alene-hjemme-vi-gider-ikke-lave-mad aften. Da yngste barnet var sat af i byen med veninde, sætte vi direkte kurs mod  Appetito, og gik mere eller mindre amok. Man skal aldrig handle når man er sulten.

tapas

Vi blev mætte, for vi købte også en hjemmelavede pizzabund, og lavede en pizza med en masse herligheder på. Av min mave 🙂

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply