Det sidste år

Hvad har jeg dog lavet det sidste års tid, siden jeg ikke har haft tid til at blogge.

Det sidste år eller halvandet har været en tid, hvor livet har rusket hårdt, og hvor sorg har været en stor og tung del af hverdagen.

Bo min dybeste ven, og onkel døde pludselig, kun 43 år. Det var et kæmpe chok for hele familien, og jeg forstår stadig ikke at han er væk.

Bo døde midt i min fars kræftsygdom, så vores følelser hang i forvejen i laser, og vi havde allerede en tung dødssky hængende over hovedet, så der var dobbelt op på bekymring og sorg.

Vi vidste fra starten, at min far aldrig ville blive rask, vi håbede bare på så meget tid som muligt,  men godt et år efter Bo døde, døde min far 3. januar 15.

Det er svært at se en man elsker så højt, blive ædt op indefra, og have umenneskelige smerter. – men min far var klar. Han sagde “Jeg glæder mig til det er overstået, og jeg er ikke bange, jeg er helt parat” Han døde med kys, nus og masser af kærlighed.

Den første tid går med en masse praktiske ting. Det er egentlig ret barskt, at lige der hvor man står, allermest sårbar og chokeret, skal du tage stilling til SÅ mange ting.

Nu er der begyndt at være ro på igen. Min mor er også ved at vende tilbage til livet, og er flyttet fra deres fælles hjem. Hun har fået sig den sødeste lille lejlighed, hvor hun i ro og mag kan starte et nyt kapitel i hendes liv.

Så der har været meget at se til det sidste års tid, så tiden og overskuddet har ikke været til blog. Nu lysner det hele og jeg glæder mig til at vende tilbage til bloggen.