EN UGE VI IKKE ØNSKER IGEN

Endelig hjemme igen.

Den sidste uge har været en af den slags, man absolut ikke ønsker sig overhovedet. Sådan en der tærer på kræfter og overskud, en uge der har været fyldt med tårer for både Gustav og jeg.

I får lige en lille flok mobilbilleder.

Sidste fredag til bordtennis. Gustav venter på at det skal blive hans tur til at spille kamp, og ville lige lave et par salto`er imens.

Av av, knæet sagde mærkeligt, da han satte af.

“Mor kom og hent mig, jeg vil gerne hjem, jeg har ondt i knæet”

Mor ser knæet og tænker, Øh… jeg tror ikke lige vi skal hjem.

Gustav kunne ikke flyttes  uden det gjorde vanvittig ondt.

En ambulance måtte til, og jeg satte bagefter.

“Mor du kører lige bagved hele tiden”

“Ja, hvis færdselsreglerne tillader det, men jeg skal nok møde dig på sygehuset”

På Svendborg sygehus til røntgen og ….? Tvivl om han kunne klare sig med gips eller en operation skulle til. Benet/knæet var gået fra hinanden ved “vækstzonen” – ja ,vi har lært en masse nye ord i denne uge.

Hjem og vente på afklaring. OUH`s dygtige ortopædkirurger skulle se billeder og tage stilling.
Flere billeder og scanning tirsdag. Opringning onsdag, at Gustav skulle opereres onsdag aften. Meldingen var, at det var det sikreste at gøre, når knæet skal holde til mange flere badutspring endnu.
Operation kl. midnat. 2 skruer er nu sat i knæet, så det kan vokse rigtigt sammen. 
Når man er 15 år kan man godt være på sygehuset selv! forældre får ikke tilbudt seng. Men hvem kan tage fra sit barn, uanset alder, når de ligger på operationsbordet. Jesper var med og sad standby på opvågningen og var ved ham indtil han blev kørt op på stuen igen. Jesper var først hjemme kl. 04.00, puha, det var hårdt. Han mødte dog lidt senere på arbejde næste dag. 
En meget medtaget Gustav, som blev så dårlig af narkosen. Hele torsdagen sov han og dvs. at han ikke havde spist noget i 2 dage, kun lidt vand, som hurtigt røg retur igen var, hvad han havde fået.
Jeg havde taget fri torsdag og veg jo ikke fra hans side, men sent om aftenen måtte jeg køre hjem, da jeg jo skulle på arbejde fredag. 
Det var forfærdeligt at skulle gå fra ham, da han stadig var meget dårlig. 
Gustav var tryg nok, det var mig der skulle løsrive mig. Jeg skulle hilse og sige, at det er altså ikke spor nemt. 
Jeg prøvede at holde tårerne tilbage, og sige til mig selv, at han jo sagtens kunne være der alene, super dygtigt personale passede ham i alle ender og kanter, og næste morgen ville Jesper komme.
Jeg kunne bare ikke, det var så hårdt for mig, at skulle gå fra ham. 
Hvordan løsriver man sig fra sine børn, og lader dem blive voksne på godt og ondt? 
Igår, fredag var heldigvis bedre. Jeg tog derind lige så snart jeg havde fri og byttede med Jesper. 
Humøret og appetitten var heldigvis ved at vende tilbage.Når man begynder at få overskud til Ipaden, så er vi i hvert fald på rette spor 🙂
I dag lørdag, er der røget noget mere mad indenbords og der er blevet trænet med krykkerne. 
Endelig hjemme i sin egen seng, og hvor der er noget mere ro.
Selvom man er 15, kan man godt sige “Ja tak” til en bamse når man skal opereres. Den ene bamser er fra nogle år siden, hvor han desværre også måtte en tur igennem operation. Denne gang kom “Thea” med hjem, og jeg har sagt, at jeg synes ikke de skal være flere i den familie nu 🙂
Gustav sagde, at de havde kigget mærkeligt på ham, da han havde sagt, at han gerne ville have en “pige-bamse” og måtte forklare, at han altså havde en “han” derhjemme.
Nu nyder vi bare at være hjemme, og være sammen. De sidste mange dage, har det kun være goddag og farvel, og få koordineret med Ida, job og køre frem og tilbage til Odense. 
Vi trænger til at finde en hverdag igen, hvor Gustav skal i skole med kørestol, og bruge krykkerne herhjemme, en hverdag, hvor vi er udhvilet og har fokus på vores arbejde, når vi er der, og Ida trænger til nogle ekstra kram og opmærksomhed. 
Men bare det vi er sammen, det hjælper allerede på en masse.
Jeg trænger også til en ordentlig surfetur rundt i blogland, men det må blive i morgen. Nu venter der kaffe og fastelavnsbolle. 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

26 Comments

  • Reply Vickie 9. februar 2013 at 21:42

    Hej søde Sonnie..

    ja, det har godt nok været noget af en turbulent uge for jer alle. Det er ufatteligt, at Gustav er blevet så voksen,at han sagtens kan klare det bedre end moderen. Jeg har heller ikke ville ringe eller skrive til jer, da I sikkert havde en masse andre ting, at tænke på. Dog har mor givet rapport. Velbekom med bollerne og kaffen, vi snakkes inden så længe.

    Knus fra Vicksen. <3

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 17:22

      Hej Vickie
      Ja, det er helt utroligt med ham Gusse. Nu behøver han heller ikke at skal igennem mere af den slags, hvis du spørger mig.
      Vi snakkes.
      Kh. Sonnie

  • Reply amstrik 9. februar 2013 at 21:47

    Hej
    Kan kun sige at jeg forstår dig så vel, vores børn er vores børn også om de er 10,15 eller 25 år. Og som mor og far vil man bare gøre alt for at passe på dem, og det kan være svært at slippe sit tag selvom der ikke er andet at gøre.
    Godt at han er kommet godt hjem ugen, hjemme er det nu Best også selvom man er syg. De trygge omgivelser er nu rar.
    Nyd dagen sammen, før det er blevet rigtig hverdag igen.

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:29

      Hej Amstrik.
      Ja, det var i hvert fald meget svært, at forlade ham, som han lå der, rigtig dårlig. Vi er så glade for at være hjemme, netop i trygge ramme, og vi kan være sammen om de ting vi skal hjælpe med. Og så er der en del mere ro her end på sygehuset.
      God søndag aften vil dig.
      Kh. Sonnie

  • Reply inge 10. februar 2013 at 8:05

    pyh ha det er godt I er hjemme igen.

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:30

      Hej Inge.
      Det er mega dejligt at være hjemme igen. Vi ses.
      Kh. Sonnie

  • Reply Losarinas mor 10. februar 2013 at 8:35

    Du godeste- sikke en omgang !
    Godt, at det hele endte "godt".
    Nu kan I trække vejret igen og få skabt en ny hverdags rutine:)

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:33

      Hej Miri.
      Ja, det var noget af en omgang. Nu skal vi igang med hverdagen og prøve at få Gustav stabil på rykker, og han skal til at tænke på lektier og skole i løbet af ugen.
      God søndag aften til dig.
      Kh. Sonnie

  • Reply Marianne 10. februar 2013 at 10:44

    Åh Sonnie sikke en uge og sikke et knæ 🙁 … Stakkels Gustav …
    Håber i får en stille og rolig fastelavnssøndag
    Knus og go bedring med ham

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:34

      Hej Marianne.
      Ja, den uge kunne vi godt have været foruden, men jeg tænker også, at det var godt det "kun" er knæet, og ikke en ryg eller andet forfærdeligt, der kunne være sket.
      God søndag aften til dig også.
      Kh. Sonnie

  • Reply Hanne 10. februar 2013 at 12:12

    Jeg er ny læser her på din blog og sikke en historie jeg læste først….god bedring til sønnen

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:37

      Hej Hanne.
      Rigtig hjertelig velkommen til, det er altid skønt at se nye ansigter.
      Ja, det var noget af en omgang. Der har ikke været tid til mange indlæg, men det kommer der forhåbentlig nu igen.
      God søndag aften til dig også.
      Kh. Sonnie

  • Reply Uldbegavet 10. februar 2013 at 12:53

    Ih du milde sikke en frygtelig oplevelse. Der er ikke noget værre i hele verden end når vores børn ikke har det godt. Jeg håber han snart er sig selv igen. Rigtig god bedring.

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:39

      Hej Uldbegavet.
      Nej, det er ikke sjovt at se sine børn have så ondt, og være så dårlig, at de bare ligger og sover en hel dag.
      Det går allerede rigtig godt fremad.
      God søndag aften til dig.
      Kh. Sonnie

  • Reply Hygge-Strik 10. februar 2013 at 13:24

    Selvfølgelig skulle din søn, have sine forældre ved sig. Det bliver man aldrig for gammel til. Skulle jeg igennem sådan en omgang, ville jeg da have min mand hos mig 😉

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:49

      Hej Hygge-strik.
      Ja, det tænkte jeg også. At hvis det var mig, ville jeg da også have min mand hos mig. Og 15 år, så er man altså ikke altid så gammel alligevel i sådan situation.
      God søndag aften til dig.
      Kh. Sonnie

  • Reply Madame 10. februar 2013 at 18:28

    Sikke en forfærdelig tid for jer! Men godt at operationen er vel overstået – når man så begynder at få overskud til iPad'en, går det den rigtige vej! Rigtig god bedring med din store søn.

    • Reply Sonnie 10. februar 2013 at 18:51

      Hej Madame.
      Vi er også lettet over, at det hele nu er overstået og det nu går rigtig godt fremad. Ja, det er gode tegn, når der er overskud til Ipaden og telefonen, så blev jeg straks mere rolig 🙂
      God søndag til dig.
      Kh. Sonnie

  • Reply Mette Kathrine Lauritzen 10. februar 2013 at 20:26

    Hold da op en væmmelig oplevelse! Håber han bliver frisk igen til en masse badutspring 😀

  • Reply Marianne 10. februar 2013 at 23:16

    Puha , sikke en uge og sikke en grim oplevelse både for jer men også for Gustav.
    Kan godt forstå det var svært at forlade ham – men det gik jo heldigvis 🙂
    Håber I nu får tid og overskud til at tage jer af hinanden – rigtig god bedring til sønnen.

    Varme tanker Marianne

  • Reply L. Thomsen 11. februar 2013 at 12:03

    Det var da en værre omgang. Vi bliver ved at være mødre, der bekymrer os om vore børn og vil helst være hos dem, når noget går galt. Vi giver først slip, når de siger fra. Det respekterer vi, og følger dem så i tankerne. God bedring med din søn.

    • Reply Sonnie 17. februar 2013 at 10:14

      Hej L. Thomsen.
      Du har ret, slip i vores børn, det giver vi nok aldrig, men jeg havde ikke troet at det ville være så hårdt at løsrive sig fra dem. Det var helt klart mig, der havde det største problem, Gustav var tryg og rolig 🙂
      God søndag.

  • Reply Hanne2 11. februar 2013 at 18:55

    Hej, jeg er også ny læser på din blog, og jeg forstår godt, hvad du føler ved at være nødt til at efterlade en dreng på 15 år alene på hospitalet det er ikke rart. Jeg har selv 2 drenge på 20 og 17, og selv om ham på 17 også føler sig meget voksen, så er de altid glade for den omsorg vi giver dem, når der dukker noget uforudset op – så må de gerne kalde os "hønemor" til hverdag 🙂

    • Reply Sonnie 17. februar 2013 at 10:16

      Hej Hanne2.
      Velkommen her til min blog, det er så dejligt at nye gider at læse med. Jeg kan også godt leve med at blive kaldt "høne-mor" 🙂
      God søndag til dig også.

  • Reply Stine Hoelgaard Johansen 14. februar 2013 at 19:14

    Hold da op en omgang, av for den. Jeg håber at han kommer rigtig i gang igen og kan
    genoptage hans skønne sport bordtennis. Det har jeg også gået til:))
    Pøj pøj med sønnike

    Stine:)

    • Reply Sonnie 17. februar 2013 at 10:17

      Hej Stine.
      Tak skal du have. Han glæder sig allerede rigtig meget til at kunne hoppe rundt og spille igen. Jeg synes også bordtennis er sjovt, man bliver revet helt med af det spil 🙂
      God søndag.

    Leave a Reply