Det er efterhånden mange dage siden jeg sidst har været forbi her. En uge med masser af aftaler og gøremål er på sin sidste dag.
En familieweekend var også aftalt i denne uge, så vi har tilbragt weekenden i dejlige København. Kanalrundfart i høj sol, en kold øl i Nyhavn, hvor alt summer og syder af glade folk, frokost i Pistolstræde og ja, jeg behøver vist ikke sige mere vel?
Jeg er vild med København, jeg elsker at være der, men jeg ved ikke om jeg kunne holde ud at bo der?
Vi er i fuld gang med vores drivhus, vi er ikke nået så langt som vi gerne ville, men vi prøver at blive færdige så hurtigt som vi kan. Vi kan nemlig ikke vente til vi skal i gang med det rigtig sjove.
I formiddag var vejret skønt, men nu har regnen overtaget, og jeg gider simpelthen ikke stå derude i regnvejr.
Så nu er det vist tid til kaffe og strik.
8 Comments
Velkommen hjem igen 🙂
Jeg elsker også Kbh- men kunne ikke tænke mig at bo der- må have naturen tæt på.
Tak for det. Du har ret, naturen skal være med, måske lidt udenfor, som dig. Så kan man tage til byen og få sin dosis storby og hjem igen til roen og naturen.
Åh sådan et fint drivhus drømmer jeg også om, men manden min siger jeg ikke kan få det hele ;-). Det passer jo også, så jeg må drømme videre.
Kram Marlene
ude godt men hjemme bedst …. især når man har naturen og haven tæt på …. forstår godt du glæder dig til drivhus 🙂
kh♥
Jeg elsker også at komme til København og jeg elsker også, at komme hjem til landet igen! Ude godt men hjemme er nu bedst.
Jeg er sikker på, at du kommer til at knus elske dit drivhus også! Dejlig søndag aften til dig og dine.
Det lyder vel nok dejligt, at I har været i København, Sonnie. Jeg holder også meget af at kommer der, men kunne ikke bo der. Tak for din søde kommentar hos mig – den blev jeg meget glad for!
Klem
Hej Marlene.
Man kan ikke få det hele, men måske din drøm går i opfyldelse en dag alligvel :o)
Sonnie
Hej Marianne.
Ja, du har ret, det er skønt at komme hjem igen.
Sonnie
Hej Oline.
Jeg elsker allerede mit drivhus, det bliver så godt når alt er klar.
Sonnie
Hej Madame.
Nej, det er dejligt at besøge, og dejligt at kunne komme hjem igen.
Selv tak.
Sonnie
Havde da heller ikke noget imod en tur til Kbh. og gerne om sommeren, kommer desværre altid kun hjem om vinteren.
Dejligt med et drivhus, sådan et ville dog her kun give brændte grøntsager, for det ville blive alt for varmt. Sådan er det så forskellig 🙂