Efterårsferien er slut og det var en særdeles hård mandag morgen her til morgen.
Ida kunne slet ikke klare, at tænke på, at det var mandag, det hjalp dog en lille smule ved tanken om, at de skulle besøge færdelsskolen i dag. Et hurtigt tjek på forældreintra om de praktiske oplysninger – og så så det var aflyst!
Beskeden om at det var aflyst, fik hendes verden til at bryde sammen, for det betød at formiddagen i stedet skulle indeholde 2 timers historie.
Hun hader historie, og det er ikke historiestoffet som sådan, men i det her tilfælde er det altså læreren der er problemet.
Ih… hvor jeg altså synes det er svært at motiverer et barn, der er gået fuldstændig kold i et fag, hvor det, for Ida, er læreren der er problemet.
En dag sagde Ida til mig:
”hvorfor prøver hun ikke at gøre det bare lidt mere spændende for os, det er som om hun selv synes det er vildt kedeligt”
og efter snak frem og tilbage sagde Ida ”måske hun skulle prøve at skifte fag at undervise i”
Og jeg kan jo kun give hende ret. Der er i den grad tale om en lærer, der har mange år på bagen, og det kniber efterhånden med motivationen, det lyser ud af hende. Tilgangen til eleverne er noget gammeldags, alà kæft, trit og retning! Hvor er det bare ærgerligt at sådan en lærer ikke har fulgt med tiden ift. kommunikation til børn og unge, finde nye måder at undervise på, se andre muligheder med stoffet i historie.
I det hele taget er det bare så ærgerligt at der ikke er mere gejst når hun går på arbejde, eller en erkendelse af, at det man udfører på sit arbejde er noget lort, og så tage konsekvensen af det.
Skal jeg give Ida ret i, at det er vildt kedelig undervisning, og sige til hende at jeg godt kan forstå hende, men hun må stå det igennem.
Eller skal jeg være den der fornuftige mor, der siger remsen med, at vi er jo alle forskellige, og det kan jo være at hun godt kan lide at undervise sådan, og fortælle hende, at hun helt sikkert vil komme til at møde mennesker på hendes vej i skolen som hun bare ikke kan blive motiveret af.
eller hvad skal jeg?
ps. det der med at tage fat i læreren er droppet, jeg ved der er andre der har forsøgt. I tilfældet har vi at gøre med en der altid har gjort sådan og sådan bliver det.
pps. Ida fortalte i dag, at der var en der ville tage en tår at drikke, men fik omgående besked på, at ligge den sutteflase ned i tasken!!! Hvorfor er det hun vælger at tale sådan???
Puha… det var skønt at få det ud…
7 Comments
Åh, jeg ved desværre hvor umuligt det er at arbejde sammen med den type, der gør noget fordi de altid har gjort det. Hos os har det givet store gnidninger i afdelingen så jeg ville ønske, at jeg kendte svaret.
Puha, det lyder ikke rart, men mere som om at der er en person (lærer) som trænger til en pause fra sit job og børn.
Øv, hvad kan man gøre??
Skal du snakke med ledelsen??
Stine
Det problem kender jeg godt. Min den ældste har mange forskellige lærere og det er helt sikkert at kan han ikke lide en lærer så kan han heller ikke med faget. Får han en ny lærer, som i år i matematik så kan han pludselig lide matematik igen.
Nogen løsning har jeg dog ikke, men jeg mener det er vigtigt at vise barnet at deres positive indstilling kan hjælpe, for ellers bliver det jo bare ekstra kedeligt. Bliver det helt slemt må man vel gå til ledelsen, men så skal man nok give læreren en mulighed for at gøre noget ved det inden. Har du talt med andre forældre?
Puh`ha`stakkels Ida. Jeg kan alt for godt huske min egen skole og de lærere der bare var så kedelige, og fik mig til at hade historie og geografi. Tiderne er åbenbart ikke blevet bedre! Du må høre rundt i klassen om de andre børn har samme problem som Ida. Hvis det er tilfældet må I tale med ledelsen på skolen og læreren, hun kan jo ikke afvise problemet, når der står flere forældre samtidig. Hun kan jo heller ikke stille sig op som "jeg alene vide" når der er flere forældre der mener det samme.
Problemet er størst, hvis Ida er den eneste der ikke kan holde hende ud.
UHa, det er svært, og det gør så ondt at se vores børn have det dårligt. Når det ikke er muligt at ændre på læreren, kan jeg se to muligheder:
Du kan fortælle Ida, at den type mennesker findes overalt, og at hun vil møde dem igen – fortælle hvordan situationen ser ud fra lærerens synspunkt. Lære Ida, at vi som voksne må tåle mennesker, vi ikke sympatiserer med.
Eller du kan sammen med nogle forældre gå til rektor. Pøj pøj, jeg føler med jer …
Hej Fie.
Ja, det er godt nok træls når det fungerer sådan. Jeg fornemmer at der er andre i lærergruppen der også har prøvet at gøre noget ved det, men forgæves.
Kh.Sonnie
Hej Stine.
Jeg ved, at der er blevet talt med ledelsen, men jeg tror desværre man får sig en sludder for en sladder og der er nok ikke rigtig vilje/lyst til at tage sig af problemet, desværre. Jeg tror de tænker, hun stopper inden længe.
Kh. Sonnie
Hej Lene.
Du har ret, jeg må prøve at flytte fokus fra læreren til faget i stedet for, og sige at Ida må få det bedste ud af det. Det kan være lidt svært at forstå når man er 9 år, men jeg prøver :o)
Kh. Sonnie
Hej Inge.
Ida er absolut ikke ene om problemet, og som skrevet før, så ved jeg ledelsen er orienteret og der har været en del sager, hvor hun er involveret. Men du kender det jo også selv, med en ledelse hvor den ene dag tager den anden og "nu er det også snart sommerferie, så må vi se"
Kh. Sonnie
Hej Madame.
Det er så rigtigt. Jeg må sige, som du skriver, at der er mange typer mennesker, og hun vil møde en del på sin vej, også må man få det bedste ud af det.
Kh. Sonnie
Hej igen, jeg synes altså ikke man bare skal sige til børn, at der er forskellige slags mennesker. I må blive ved at kontakte ledelsen. Der skal gøres noget og det bliver der kun ved at være vedholdende.