Til morgen ville jeg lige se status over min konto på netbank. Det går nogen gange i vældig fart med at trykke “Godkend” når der handles og gaver skal købes.
Jeg løb lige hurtigt trækkene igennem og standsede brat, ved “Parkering Svendborg – kr. 143,00” der var trukket først på ugen. Jeg tænkte først, “hvad for noget?” – men langsom kom jeg i tanke om, at jeg da vist havde kørt mit kort igennem parkeringsautomaten, da jeg skulle i bio med ungerne……. – og ja, det glemte jeg da alt om, da vi skulle hjem igen. Så jeg har betalt for 2 døgn, hvor den derefter ikke tæller mere. Ååhh…hvor irriterende.

Ellers er min dag gået i hurtigt tempo med mange gøremål, og er netop vendt hjem fra fællesspisning med Idas klasse. Det er altid smadder hyggeligt.
Nu venter strikken og sofaen. Jeg glæder mig helt vildt til i morgen, hvor Inge og jeg drager til Fredericia til Kreative dage. Ses vi?
God aften til dig
1 Comment
Åh…., hvor er det bare træls, når man "glemmer". Håber I havde en god bio-tur, som kan opveje det lidt.
Har været afsted til messen i dag. Så vi ses ikke. God tur til jer.