Husk nærværet

IMG_5563
TID er vel ikke kun,
hvor mange sekunder, minutter, timer,
vi kan dele ud af.

 

TID er dybden og intensiteten,
nærværet, om det så kun er 10 intense
minutter.

 

Hun kom på besøg,
havde som altid travlt.
Jeg bliver kun lige 10 minutter,
sagde hun, og satte sig på yderkanten
af sofaen, i sin jakke.
Tiden gik, i jakken,
på yderkanten af sofaen.

 

Da hun rejste sig, var der gået en time.
En time uden intensitet og nærvær.

 

Han kom forbi en dag,
skulle aflevere en bog
-havde travlt
men ville godt lige sidde i 10 minutter,
og have et glas vand.
Jakken hængte han i gangen.

 

Han satte sig tilbagelænet i sofaen,
var der med hele sig,
med intensitet og nærvær
i de lovede 10 min.

 

Så skulle han videre på sin færd.
Han var der i 10 min.
Det føltes som en time.
En time med dybde, glæde og
menneskelighed.

 

TID…
Er det smukkeste man kan give et
andet menneske.

 

Jeg har den her tekst hængende på mit arbejde. Jeg kigger tit på den og har den hængende som en lille reminder om, hvor vigtigt nærvær er. Måske kan teksten også sige dig noget.

 

Billedet er fra en af sommerferiens utallige sommerbuketter, hvor der var masser af tid og nærvær 🙂
Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Betina Wessberg 5. september 2015 at 7:47

    Hvor lyder det fint og rigtigt:)
    Vi skal nyde nærværet og ikke bare have så travl. Stop op og nyd. Mens jeg har været syg er jeg blevet introduceret til mindfulness, det er så godt og har ændret meget for mig. Nemlig ikke at lave så travlt og være mere nærværende;)
    Rigtig god weekend.
    Hvor
    Betina

    • Reply Sonnie 5. september 2015 at 11:16

      Hej Bettina.
      Jeg er også blevet meget glad for mindfulness efter den hektiske periode jeg har været igennem. Jeg ville ikke kunne undvære mindfulness nu.
      God weekend til dig også.
      Sonnie

  • Reply Inge 11. september 2015 at 9:52

    Fint lille digt

  • Reply Sonnie 11. september 2015 at 11:06

    Hej Inge
    Ja, det er faktisk ret fint og eftertænksomt.

  • Leave a Reply