Så fik jeg min sommersøde cardigan færdig i den fineste koralfarve.
Det gik hurtigt med at få syet den smule sammen, der skulle syes, knapper i og vupti det gik.
I min iver efter at få den færdig fik jeg hurtigt sat den på et lynprogram i vaskemaskinen, så den kunne blive klar til i dag.
Kan du regne ud hvad der skete?
Nemlig – lige præcis, jeg vaskede den forkert. Jeg opdagede det først, da jeg tog fat i trøjen, og kunne mærke, at den virkede lidt tæt. For fanden da også jeg kom til at gøre det IGEN
Jeg kan godt sige dig, at jeg talte med store bogstaver, og det ellers halvsovende hus, var ikke i tvivl om, at det ikke var så godt nede i vaskerummet.
Jeg hev og sled i den stakkels cardigan og prøvede den flere gang, men den er altså lidt for lille, forstykkerne kan ikke nå sammen.
– men det er der altså ikke noget at gøre ved. Folk vil nok tænke “hun skulle da nok have valgt en størrelse større” – det kan jeg så sige, at det har den været.
Jeg bliver nødt til at være ligeglad, for bruges det SKAL den.
Jeg må tænke mig om næste gang, jeg er allerede i gang med en ny, efter samme model.
Man skal jo ikke gå ned på cardigans 🙂
God fredag til dig.
6 Comments
Åh det var synd – hvor er den ellers skøn og farven utrolig flot! Hvis du har en lille top under, kan du eventuelt bruge den uden at lukke knapperne. Rigtig god weekend!
Hej Gitte.
Ja, det var også min plan, at bruge den på den måde – jeg kan ikke andet 🙂
Sonnie
Nej nej – min mormor sagde det altid " hastværk er lastværk" – øvøvøv
Hej Marianne.
Det har hun helt ret i.
Sonnie
det er altså bare for ærgerligt !!!!!
Hej Inge.
Ja, det er sgu vildt ærgerligt – jeg må prøve igen.
Sonnie