Jeg lovede lige Inger Lise, at jeg ville give hende opskriften på Jespers lakseroulade. Her er den:
Bund:
4 æggeblommer
4 æggehvider
200 g. frossen spinat
1,5 dl piskefløde
salt og peber
Fyld:
200 g. flødeost, naturel
1/2 fint hakket rød peber
150 g. røget laks, skåret i strimler
lidt revet løg
citron saft
salt og peber
Æggeblommer, spinat (som er optøet og vredet for vand) piskefløde, salt og peber blandes sammen. Æggehvider piskes stive og blandes forsigtigt med æggeblomme massen.
Hæld det hele ud på en bageplade på bagepapir og form massen. Bag bunden ved 180 grader i ca. 15 min. til den begynder at blive gylden på toppen.
Imens laves fyldet.
Når bunden tages ud af ovnen ligges den med bagepapiret et fugtigt viskestykke. Lad den køle af. Bagepapiret fjernes og fyldet smøres ud i et jævnt lag og rul sammen. Pakkes i staniol og ligges i køleskab og kan med fordel laves dagen før.
Bon appetit.
9 Comments
Hej du kære! Tusind tak for oskriften!! Den vil straks blive skrevet ind i "bogen" og jeg må snarest tage mig sammen til at afprøve den.
Den kan varmt anbefales til alle!! PRØV DEN!
Knus Inger Lise
Har først lige opdaget at jeg slet ikke står som fast læser…. Du ligger jo ellers som link på min side, og jeg er næsten dagligt herinde, så nu er det også klaret!
Hej Sonnie.
Tusind tak til Jesper og dig ;o) den smagte altså himmelsk, kunne du lokkes til at skrive dressing op også … så det bare kanon. Den skal bare afprøves den opskrift og så håber jeg at den bliver lige så god som Jesper havde lavet den.
Kram Helle
Hej til alle,
I bliver bare så glade for denne opskrift. Jeg har efterhånden lavet den nogle gange og den gør altid lykke. Tak Jesper!
Husk at vride vandet ud af spinaten, det gør en stor forskel.
Ha´en go´dag
ib rené cairo
Hej Alle
Selv tak. Selvom laks også er noget der efterhånden hænger ud af halsen på mange, så er den alligevel super god og nem.
Til Inger Lise
Det var godt du fik dig tilført som "fast læser" – sådan en kan man altid bruge ;o)
Til Helle
Ja jeg glemte da dressingen. Den kommer lige om lidt :o)
Til Inge.
Godt du skrev det med spinaten.
Tove T. Texas :o)
Hej igen
Dressingen er bare creme fraiche med en masse frisk dild, salt og peber.
Kh. Sonnie
Måske skulle man prøve, er den let at lave?
Hej sonnie.
Super … tusind tak ;o)
Kh Helle
hvad med et billede af hvordan den ca kommer til at se ud tak