MIN SAMVITTIGHED KUNNE IKKE.

Historien om den stjålne potte.

Forleden, da vi strikkepiger, var til påskestrik hos Inge, stod vi ude på terrassen, Inge var i køkkenet og vi andre stod udenfor.

Jeg så en super sød potte i den mest dejlige sommer-turkise farve og sagde til de andre, “den potte kunne jeg godt tænke mig, den kunne lige passe i min nye stue”

Helle: “så tag den dog”

Vi grinte lidt af det og Helle sagde igen “Bare tag den, uden hun opdager det, også næste gang vi så er hos dig, ser hun sikkert potten og siger, sådan en har jeg da også”

Hvortil jeg så skulle svare “nej, det har du ikke, for det er din jeg har stjålet” :o) :o)

Vi grinte igen og kunne se det vildt sjove i det. Vi blev enige om, at jeg i første omgang skulle prøve at flytte potten, og se om Inge lagde mærke til noget. Det gjorde hun ikke.

Da vi skulle hjem, kom jeg potten i en pose, selvom Inge så underligt på mig, da jeg gik på terrassen igen og spurgte om jeg manglede noget?? – ja, det kunne jeg jo godt sige, at jeg gjorde :o)

Vi kørte hjem og vi grinte og grinte over, at jeg havde taget potten. Da jeg kom hjem plantede jeg straks mine stiklinger, som jeg havde fået af Inge i potten.

– men det varede ikke længe før samvittigheden, den dårlige, kom på besøg. Ikke så meget over, at jeg havde taget den, for jeg vidste, at det kunne Inge sagtens se det sjove i. Det var mere det, at hun måske begyndte at lede efter den, og ville lede efter den længe, og måske blive irriteret over, at hun ikke kunne finde den. Jeg vidste heller ikke lige hvornår Inge ville komme ud til mig igen, der kunne måske gå et par uger, og det kunne jeg ikke holde til.
Jeg kan selv blive vanvittig, hvis jeg ikke kan finde mine ting. Hvis jeg ved, at jeg lige haft en ting, eller lige har set det og så pludselig er det væk.

Næste dag måtte jeg sende en sms til Inge, for at spørge om hun manglede noget. Det gjorde hun. Hun kunne ikke se hendes turkise potte nogen steder :o)
Så måtte jeg jo gå til bekendelse og sige, at jeg havde hugget den i ren forelskelse. Hun grinte og synes det var sjovt. Nu har jeg fået lov at låne den, og det er fint. Næste gang vi ses får hun sin potte igen :o)

Previous Post Next Post

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply Helle Mikkelsen 26. april 2011 at 20:01

    Ha ha ha ha ja det var så sjovt, Inge er så sød at du må låne den, når vi nu havde været SÅ slemme 😀

  • Reply Malene 26. april 2011 at 20:38

    Griner -den er godt nok også fin!!!

  • Reply Marianne 26. april 2011 at 20:54

    kæmpe smil ……hvor er det godt at der er ærlige folk til…. 🙂
    ville selv ha' haft helt ondt i maven af dårlig samvittighed 🙂
    …. skønt at du måtte "låne" for super skøn er den

    kh♥

  • Reply Losarinas mor 27. april 2011 at 5:10

    Godt du sendte hende en sms 🙂

  • Reply Fynpige 27. april 2011 at 6:28

    Hi hi ja jeg griner endnu….spec. da Inge godt kunne "mærke" at vi havde gang i noget….og jeg pludselig smed en netto pose hen til dig, da var vi tæt på at blive opdaget !
    Hi hi

  • Reply Madame 27. april 2011 at 7:12

    Det var godt du sendte hende en sms 🙂 Skøn historie, Sonnie!

  • Reply inge 27. april 2011 at 8:01

    slemme, slemme piger!!!!
    kaskidt-kastellel-kasket.

  • Reply Sonnie 27. april 2011 at 10:12

    Hej Helle.
    Det var altså også dig der startede med at sige, jeg bare skulle tage den :o)
    Vi ses.
    Sonnie

    Hej Malene.
    Ja, den er vildt skøn, her i sommer.
    Sonnie

    Hej Marianne.
    Jeg fik det også meget hurtigt, skidt, selvom det kun var for sjov. Jeg fatter ikke dem, der kan stjæle, altså sådan rigtigt.
    Sonnie

    Hej Miri.
    Ja, jeg kunne ikke holde til det andet alligevel :o)
    Sonnie

    Hej Lene.
    Ja, det var virkelig sjovt :o)
    Sonnie

    Hej Madame.
    Ja, som jeg skriver kunne jeg ikke holde ud, ikke at sige det til hende :o)
    Sonnie

  • Reply Lene 27. april 2011 at 18:42

    Saadan ville jeg ogsaa ende, altsaa med daarlig samvitighed. Den er da god nok at have i orden 😉

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.