Nye tider

Hej og velkommen til min nye blog.

Jeg har taget springet, og hoppet ud i WordPress, med eget domæne, webhotel og hele balladen. Jeg prøvede allerede til sidste år med WordPress, men opgav, måske fordi jeg havde 1000 andre ting i hovedet, men nu skal det være, og jeg er allerede blevet rigtig glad for det.

Du tænker måske, hvorfor alt det postyr når hun ikke skriver noget alligevel – det kommer jeg til. Jeg har ikke sat mig et bestemt mål for, hvor mange indlæg jeg skal skrive om ugen, men jeg vil skrive meget ofte. Den store forskel er nu, at jeg har sat tid af i min hverdag til at blogge.

COLOURBOX3083142 verden

Som jeg skrev tidligere, har jeg overvejet meget hvad jeg skulle stille op med min blog. Jeg vil det rigtig gerne, og føler også tit, at jeg har noget fortælle, men har ikke fået prioriteret det nok.
Det var Betinas kommentar, fra sidste indlæg, der også fik nogle tanker i gang, for hun skrev, at hun brugte sin blog som en digital notesbog, og det faldt jeg for.

Jeg har ofte bladret igennem min blog, for at finde billeder, opskrifter og andet, og hver gang tænker jeg, hvor er det egentlig skønt at have sådan en slags dagbog.

Så derfor bliver min blog en digital dagbog med alt det der fylder, stort som småt i et helt almindeligt hverdags liv, med arbejde på et kommunekontor, bopæl i en mindre spændende flække, og hvor hverdagens snak handler om, hvor naboen nu skal hen i sin traktor.

Jeg lover dog at finde på lidt mere spændende at skrive om, og ellers må du jo klikke væk 🙂

Velkommen til.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Madame 6. august 2015 at 15:13

    Tillykke med din nye blog – jeg glæder mig til at læse med! En blog er nemlig rigtig god som en slags dagbog.

    • Reply Sonnie 6. august 2015 at 22:24

      Tak skal du have. Ja, det er faktisk en ret god dagbog, så nu kan jeg slet ikke forstå, at jeg tænkte på at slette den.

  • Reply Betina Wessberg 10. august 2015 at 21:46

    Hej Sonnie
    Tillykke med din nye blog:) jeg glæder mig til at læse med.
    Vh.
    Betina

    • Reply Sonnie 11. august 2015 at 22:41

      Hej Betina.
      Tak skal du have. Det var jo faktisk din kommentar, der satte en masse tanker igang, så tak for det 🙂
      Hilsen Sonnie

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.