I går morges, i den smukkeste morgensol, lavede jeg 2 efterårskranse, en til min fars gravsted og en til min mormor og morfars.
Kransen til min far blev måske lige lyserød nok, men pyt med det.
Kransen på sin plads på Rudkøbing Kirkegård.
På Svendborg Kirkegård, hvor min mormor og morfar ligger, går vi altid efter træet der er skåret ud, med motivet “Slangen fra paradiset” – de ligger lige bagved.
De flotteste solhatte rundt om det udskåret træ.
Kransen til min mormor og morfar.
Kransen er lidt mindre og mere enkel end den anden. Jeg bandt den med totter af “Pletter i luften” som gav en lethed sammen med det “tunge” mos.
Jeg elsker at binde kranse. Du kan bruge næsten alt hvad du kan finde, du skal bare huske at både have nogle “rolige” materialer, som her hortensia og mos, og nogle “urolige” materialer som lyng og pletter i luften.
No Comments