SIDSTE VERS

Det synger på sidste vers ude i drivhuset, ja, i det hele taget i hele haven. Alt er ved at være godt forblæst og gennemvådt.

Vi trækker inden døre, tænder lys og har fundet uldne tæpper frem, og når det nu ikke kan være anderledes, så er det også rigtig hyggeligt, vi slipper jo i hvert fald for at slå græs.
Selv muldvarpen er trukket inden døre, altså inden døre i drivhuset. Jeg er ved at få spat af det kræ.

Jeg kunne ellers godt lige have brugt lidt sensommer, bare lige nogle aftener, hvor man kunne sidde ude med en af de uldne på, og mærke efterårets kommen, men her er vi gået direkte over i efterår med regn og blæst.

Ellers er her nedtælling til den store Fanø tur. Der bliver pakket og forberedt. En sms fra gruppen der arrangerer Strikkefestivalen er tikket ind om “husk medlemsnummer”, ganske flot synes jeg.
Det jeg har glædet mig til i lang tid er bare lige ved og snart.

Nu afsted til svømning med Ida.

God aften til dig også.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply En glad blogger 21. september 2011 at 15:41

    Dejlige ord, sonnie. Det lyder hyggeligt med uldne tæpper og stearinlys 🙂
    Knus fra Istanbul

  • Reply Lene 21. september 2011 at 16:23

    Gider du ikke lige hilse fra mig på Fanø, bliver bare misundelig 😉 Her er det endnu ikke nødvendig med tæpper og stearinlys, men vi glæder os over at her er mindre varmt nu.

  • Reply Ellen 21. september 2011 at 16:29

    Du er ikke den eneste der har glædet dig i laaaaang tid. Jeg fik sommehusopholdet i fødselsdagsgave i marts, så over et halvt år har jeg glædet mig. Måske vi ses. God aften.

  • Reply Madame 21. september 2011 at 17:17

    Ja, det har været helt efterårsagtigt i dag også her – har regnet det meste af dagen. Jeg håber på, vi kan få nogle lune dage, inden efteråret for alvor sætter ind. Rigtig god tur til Fanø, Sonnie!

  • Reply Marianne 22. september 2011 at 6:03

    kære Sonnie

    Inde er rart og godt … men enkelt lille solstråle …så er der også rigtig dejligt i drivhuset :O)
    go tur til Fanø :o)

    knus♥

  • Reply Sonnie 22. september 2011 at 6:43

    Hej Eva.
    Det er en hyggelig tid vi går i møde nu.
    Kh. Sonnie

    Hej Lene.
    Nej, der er vel ikke efterår hos dig endnu, men vi kunne godt bruge lidt af din varme :o)
    Jeg hilser på Fanø.
    Kh. Sonnie

    Hej Ellen.
    Det kan jeg godt huske du fortalte engang. Skøn gave at få. Vi ses måske.
    Kh. Sonnie

    Hej Madame.
    Jeg håber på lidt lune, og tørre dage på Fanø. Det er lidt sjovere, når vi ikke skal rende rundt med paraplyer :o)
    Kh. Sonnie

    Hej Marianne.
    Ja, det har du ret i, vi kan godt sidde ude i drivhuset og nyde de stråler der kan nå at opvarme det :o)
    Kh. Sonnie

  • Reply RAV OG KRAT 1. oktober 2011 at 22:13

    Nu har du vist fået sommer 😉

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.