Det har altid været min skræk at punkterer med bilen, i går skete det så. Heldigvis, og hvor heldig har jeg lov at være, skete det mens Jesper var med.
Vi har så tit snakket om, at jeg lige skulle på det lært en dag, for ifølge ham (der er mekaniker) er det ingen sag.
“Det skal du kunne” siger han!!! – men jeg har aldrig nået at prøve endnu. Kan du selv skifte hjul på en bil?
Så på vej til vores søndags gåtur måtte “vi” skifte hjul, og det tog ikke 10 min. for Jesper, og jeg har nu set hvordan. Jeg tør ikke love om jeg kan gøre det på 10 min. jeg tvivler, men jeg ved hvad jeg skal.
Og som om vi ikke havde fået nok på opleveren, så fik vi lige endnu en. 2 damer kom lige pludselig gående i badekåbe og HOPPEDE I. Både Ida og jeg stod med åben mund og så helt åndsvage ud. Ida spurgte om de ville dø, og hvad vi skulle gøre :o)
Sikke en kontrast. Jesper der går og skutter sig med masser af tøj, og de 2 damer på badebroen i badekåbe.
19 Comments
Joo jeg ved hvordan man gør, men da jeg skulle havde jeg ikke krafter til at løsne de der dimser i hjulet..
Uhh det MÅ altså være koldt at .. være vinter bader…
Hyggehygge
Marianne
Hej Marianne.
Ja, så kommer man ikke så langt, hvis du ikke kan løsne dem :o)
Det var i hvert fald rigtig koldt at kigge på.
Kh. Sonnie
Jeg ved også hvordan, men tror heller ikke jeg har kræfter til det. Har heldigvis aldrig prøvet at punktere som chauffør.
Jeg var som sagt også heldig, at Jesper var med :o)
Kh. Sonnie
Nej, du er ikke alene i den båd (BIL).
Det kostede mig også en hel eftermiddag sidste år på at vente på falk.
Om jeg så har fået det lært ;)) Nej, da.
Måske man skulle.
De er ret seje de vinterbadere.
Yt
Det er godt der findes Falck, dem måtte vi have fat i sidste sommer, det kunne mekanikeren dog ikke klare på en landevej :o)
Vinterbaderne er vildt seje.
Kh. Sonnie
Jeg har været på kurset kvinde kend din bil :0) men da det skete i Sverige for en mdr. Siden var jeg nu glad for manden min var med og ja 10 min så var vi kørende igen.
"Kvinde kend din bil" – det er nu ellers en god ide det har jeg aldrig hørt om før :o)
Kh. Sonnie
Pyha, godt Jesper var med! Heldigvis har jeg et Falck-abonnement, der sikrer mig hjælp inden 45 minutter :O)
Sidste vinter så jeg en ældre dame smide badekåben, gå nøgen over stranden og ud i det iskolde vand, mens jeg stod med hue og vanter 🙂 Det gøs i mig bare ved tanken!
Vi gøs også ved tanken, som jeg skrev, kunne Ida slet ikke forstår det, det var helt nyt for hende :o)
Kh. Sonnie
Sikke oplevelser man kan få på én dag.., Hvis Jesper ikke kan lære dig det, er der vist ingen der kan.. hi hi.. Godt at, han var med, nu da det endelig skulle ske..
Knus herfra
Jeg ved ikke om jeg har lært det, men jeg har i hvert fald set det. Jeg kan sige, at jeg ikke havde fundet ud af det selv, hvis jeg ikke havde set det.
Kh. Sonnie
Ha ha- hvad skulle I dog gøre med de 2 skøre badenymfer 🙂
Nej , det kan jeg ikke, men jeg kan heller ikke køre bil 🙂
Jeg ved ikke hvad vi skulle gøre :o) Vi stod bare og så til og gøs ved synet .
Kh. Sonnie
Hm ..og nej ..
uf.. endnu en ting man skal lære :O)
De kære damer er da heldige at isen er væk :O)
knus♥
Ja, det må du få lært, hvis uheldet skulle være ude :o)
Is var der ikke i vandet, men luften var kold som is, men gad vide om det føles lunt at komme op fra det kolde vand.
Kh. Sonnie
Ja da jeg kan skifte hjul og har gjort det tit, ved ikke lige om jeg kan på 10 min, men jeg skal nok få det skiftet ;o) olie, vand og sprinkler væske kan jeg hælde på og så kan jeg nok heller ikke ret meget mere. Uhhh det kolde vand ville jeg ikke hoppe i frivilligt, på mit arbejde er der en som hopper i vandet inden arbejdstid hver dag året rundt 😀
Hej Sonnie.
Jeg faldt tilfældigt over din blog, og selvom det er længe siden jeg har strikket, så beskriver du det så hyggeligt og afslappende, at jeg fornemmer trangen til at være kreativ komme snigende. Jeg ville ønske at jeg, ligesom dig, kunne "multi-taske" med at strikke og se TV på samme tid. Hos "Via-biler" har de kørt nogle kurser for kvinder, der hed "Kvinde kend din bil" og de var meget populære. Her lærte man om bilen og bl.a. også at skifte hjul. Efter kurset fik man også en lille gave – rigtig pigestil ;o)
Mvh. Hanne
Skifte dæk…aner ikke det fjerneste om denne beskæftigelse…haha. Måske jeg kunne lære mig det, hvis det virkelig var nødvendigt. Sikke et sjovt billede med damerne og "ham" der fryser. God aften til jer…måske i strikkeriets tegn…knus