Hold da op, hvor jeg forsømmer denne blog i øjeblikket, men der har været så meget, at jeg ikke længere kan huske, hvad jeg var til i går.
Jeg har også fået mørke rander under øjnene, sådanne rander der kommer af, for mange aftaler af dem der ikke kan laves om på, for lidt af dem der fylder mit hjerte og hjerne med energi. Sådanne perioder kender vi vel alle.
Først troede jeg at jeg kunne kurerer det med øjencreme, en der skulle rette op, og glatte ud og give et frisk pust. En creme der skal klappes let ind, så alle krystaller knuses og bliver ”aktive” – det lyder godt og smart, men jeg synes ikke rigtig det har hjulet, ikke helt i hvert fald.
Mit eget skønhedstip virker, det ved jeg, nemlig ferie.
Rolige og solrige morgener, masser af tid til at kramme børn og mand, drikke vin på terrassen, kun tanker om, hvilke krydderurter vi skal komme i aftenens menu, eller tanker om, hvor turen skal gå hen i morgen, eller hvilket strikketøj, der skal have en ordentlig tur, kun det, skal bryde mit lille hoved.
Der går lige en del uger endnu før jeg kan vinke til de andre og sige, vi ses om 3 uger. Indtil da må jeg
fortsætte med min creme og håbe på et mirakel, rette ryggen og tage sig sammen.
Jeg har det jo ganske godt, men derfor kan man jo godt trænge til ferie :o)
4 Comments
Selv om alt er godt- kan man bestemt trænge til ferie !
Vi har ikke godt af at have for travlt.
Dejligt lige at høre nyt fra dig – travlt er der jo perioder i vores liv der er… og trætte det bliver vi, men så er ferien jo så også så meget mere velkommen.
Pas nu lidt på dig selv.
kh Jane
Du kan tro, jeg forstår dig, Sonnie – det eneste, der virkelig batter, er ferie. Men det er jo også skønt at have lidt cremer og håbe på, de laver mirakler.
Hej Miri
Nej, vi har ikke godt af at have for travlt, ikke for lang tid ad gang en i hvert fald.
Kh. sonnie
Hej Strikkeeut.
Tak for det. Jeg passer på mig selv og glæder mig til ferie.
Kh. Sonnie
Hej Madame.
Du har ret, det sidste mirakel er vel ikke sket endnu, men så giver jeg det hellere til nogen der trænger mere end mig :o)
Kh. Sonnie