SØNDAG

Hele weekenden er nydt på terrassen, og vi samler kræfter til hverdagen for alvor begynder. Jeg har været afsted 1 uge, men i morgen melder hverdagen sig også for Jesper. Børnene har dog ferie 14 dage endnu.

I aften skal jeg se et program på DR2, der hedder River Cottage – Brød, klik på linket og kig under “DR2 i aften” det kommer kl. 21.00 og læs mere. Det lyder spændende, hvis du er til godt hjemmebagt brød.

Der kommer også en genudsendelse af “Danske Slotte” kl. 18.00 med Anne Hjernøe og Anders Agger. Det er nogle gode programmer, hvis du spørger mig. Jeg så det i går aftes, da de sjove og dygtige værter gæstede Broholm, som kun ligger nogle få kilometer fra hvor jeg bor.

Anne og Anders har også lavet en række udsendelser om Danske Badehoteller, som bliver genudsendt i august, og der er jeg at finde bag skærmen.
Jeg gik nemlig glip af disse udsendelser første gang de blev vist, og et ganske særligt afsnit glæder jeg mig til, nemlig hvor de besøger Svinkløv Badehotel, en drøm om at bo der et par dage, har jeg stadig tilgode.

Jeg må nøjes med at drømme om Svinkløv indtil videre og nyde min egen udendørs sofa, med kaffe og strik og alle de smukke geoginer, men det er nu også ganske udemærket.

God søndag til dig også.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Madame 31. juli 2011 at 13:05

    Udsendelsen om Svinkløv Badehotel glæder jeg mig meget til at se – tak fordi du fortæller, at den kommer! Jeg var der for nogle uger siden, og der er præcis lige så smukt, som jeg have forestillet mig. God søndag til dig 🙂

  • Reply Irene 31. juli 2011 at 14:56

    Jeg så desværre heller ikke programmerne om danske badehoteller første gang de blev sendt, så det vil jeg glæde mig til;.)

  • Reply Tanker skal der til 31. juli 2011 at 19:29

    Waou hvor er den smuk !!!

    Sidder og ser lidt med på dr 2…

    Hyggehygge
    Marianne

  • Reply Charlotte 1. august 2011 at 7:39

    Jeg har lige lyst til at kommentere på dine kommende strikkeprojekter. Jeg gør nmelig også som dig, sætter billeder eller skitser ind i en bog, så ideerne kommer ud ad hovedet og ned på papir!
    Jesper Langbergs hlastørklæde har jeg også spottet blot på balletchefen istedet…men jeg kan ikke se, hvad de er strikket i? Glat eller ret, hvad tænker du at strikke dem op i?

    Hilsen
    Charlotte

  • Reply Sonnie 1. august 2011 at 18:15

    Hej Madame.
    Ja, jeg så godt dit indlæg om at du havde besøgt Svinkløv, jeg blev næsten ikke misundelig :o)
    Kh. Sonnie

    Hej Irene.
    Jeg tror vi har noget at glæde os til. Hvor sjovt at læse, at du har arbejdet på Liselund :o)
    Kh. Sonnie

    Hej Marianne.
    Ja, den geogine er så smuk, at det næsten ikke er til at holde ud.
    Kh. Sonnie

    Hej Charlotte.
    Jeg har lige lavet et indlæg vedr. tørklædet om, hvordan jeg har gjort. Men du kan jo lave det i alt slags garn, næsten :o) Og mønster kan du også selv bestemme. Jeg kan bedst lide det enkelt i mønsteret, når der er mange farver også, ellers bliver det hurtigt lidt forvirrende, i mine øjne :o)
    Kh. Sonnie

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.