SOMMERENS FARMORHAVE

14 dage er gået siden sidst.

Jeg har savnet at sidde her og fordybe mig i fortællinger om alt og intet i mit helt almindelige liv.
Diverse familieaftaler er blevet klaret i hver sin ende af DK – tjek
3 dages intens undervisning i Kbh. i min Enneagram Master Coach uddannelse  – tjek
Sige goddag til ny medarbejder på jobbet, som skal oplæres, så derfor sejler eget bord – tjek
En have der pludselig kræver konstant opmærksomhed – tjek
En familie der skal kysses og passes – tjek
Følge med i diverse serier på net-flix – tjek
Tid til mig selv med god jazz i “dabben” og strik – tjek
– men ingen jammer herfra, jeg elsker det hele og ville ikke undvære noget af det, slet ikke haven. Sikke en energi det giver, at komme ud og rode rundt i jorden. Der er et skønt flow i tankerne, når jeg har jord op til albuerne.
– og i morgen har jeg bestemt mig for at plante ud.
I går på vej fra Nykøbing Sj. gjorde vi stop på en velassorteret planteskole. Og jeg købte en kasse blandet, der lige er til at plante ud.
Jeg kunne ikke stå for denne smukke farve. Det er ellers en lidt “farmor” plante, men i år vil jeg skeje ud i stil og farver. Hvem siger også det behøver at passe sammen, bare det er mega hyggeligt.
Vi fortsætter i “farmor” stilen. Jeg er heller ikke til petunia, men denne dobbelte hvid/lime skønhed, kom altså også i kassen.
Ingen sommer uden duftgeranium – og disse har de smukkeste rosa blomster, og så dufter de helt fantastisk af appelsin, uhm..
Heller ingen sommer uden Cosmos. De er lige til at plante i krukker, så ingen venten i år på frø der vokser sig store.
Sidst, men ikke mindst, så slet ingen sommer uden frisk koriander i driverten. Det smager som en drøm i sommermad og sommersalater.
Jeg ved det godt. Det er måske lige det tidligste at plante ud, det kan stadig blive ret koldt om natten. Men jeg tager chancen, det plejer at gå.
Har du plantet ud?
Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Madame 12. maj 2014 at 18:58

    Hvor er det spændende med din Enneagram Master Coach uddannelse!
    Jeg har lige som dig med haven – det giver energi at komme ud og rode rundt i jorden. Jeg har ikke plantet ud, men har sommerblomster i potter i entreen, og de må nok snart sættes ud.

    • Reply Sonnie 14. maj 2014 at 16:29

      Hej Gitte.
      Ja, det er mega spændende med den uddannelse. Jeg har plantet ud nu, og krydser for at den værste kulde om natten er ovre.
      God aften.

  • Reply Miri Vandre blandt ege 12. maj 2014 at 20:14

    Dejligt at fylde sit liv med glæder:) travlhed kan være godt,hvis den er fyldt med glæder og noget man kan lide at bruge sin tid på. At lege med farver, former, dufte og smage i sin have, det er sjovt og godt for sjælen 🙂

  • Reply Sonnie 14. maj 2014 at 16:31

    Hej Miri.
    Du har helt ret. Det er godt for sjælen, når der er lidt af hvert. De haver jeg selv synes er de hyggeliste at være i, er som regel også dem, hvor det er lidt tilfældigt det hele. Der er nemlige mere sjæl.
    God aften til dig også.

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.