Så gik der lige en uge, hvor overskud og tid ikke lige fandt vejen til bloggen.
En uge fyldt med store beslutninger, afgørelser af forskellige karakter og 3 dages intens, svær og mega spændende undervisning i enneagram coaching.
Først på ugen var der en stor og vigtig beslutning på arbejdet. En ny kollega skulle findes, og en anden kollega skulle have svaret, at valget ikke var faldet på hende. En svær beslutning, når en medarbejder allerede sidder i jobbet, men i vikariat, og så valget ikke falder på vedkommende af forskellige årsager.
Mine andre kolleger og mig kan mærke, at valget føles helt rigtigt for os.
Så var det også ugen, hvor min far, på sin 65 års fødselsdag, skulle have besked om tilstanden i hans kræft sygdom.
Onsdag var den skæbnesvanger dag, og min første undervisningsdag i NLP-huset.
Den første formiddag, var jeg der fysisk, men mine tanker på et helt andet sted. Nemlig hos resten af min familie, som var til samtale på OUH om formiddagen.
Heldigvis var beskeden rigtig god, og en tung, tung sten er faldet fra mit og min families bryst.
Kræften er svundet og der er overhovedet ingen aktivitet i noget af det. Så han skal først komme til kontrol igen om 3 måneder.
Lettelsen er enorm og vi er taknemmelige for den nye tid vi får til samvær og nye minder.
Resten af uger er så gået med min uddannelse “Enneagram Master Coach”
Det er så spændende, udviklende og jeg lærer nye sider af mig selv hele tiden. Det er en rigtig god fornemmelse, at se det hele i sig selv, også det grimme. Jeg er ved at lære, at give de grimme sider plads, for sådan er jeg jo også 🙂
Her i weekenden er energi niveauet så ramt bunden, fuldstændigt. Jeg sumper rundt, og lader alle ugens følelse og tanker finde på plads, mens jeg holder om min kære.
Et nyt strikkeprojekt er også sat i gang, men som endnu et bevis på, at jeg har koblet hjernen fra måtte der startes forfra, fordi opskriften kun blev læst med et halvt øje – om igen 🙂