Browsing Tag

Film

JEG LEGER LIGE FILMANMELDER

 

 

Nu har jeg set alle mine film, og nu leger jeg så lige filmanmelder for en kort stund. Her i Sonnies filmanmelder klub kan der gives op til 6 stjerner.
Gravity: * * *
Du går ikke glip af noget, hvis du ikke ser den.
Hvis du er fuldstændig nørdet i “special effects” og mærkelige slutninger, så er
det lige en film for dig.
Filmen varer kun lige 1 time og 20 min. så de kunne godt
have lavet en lidt mere fuldendt slutning, efter min mening.
Blue Jasmin: * * *
Total flot skuespil af Cate Blanchett, man
forstår jo godt, at hun fik en oscar for den præstation. Selve handlingen og
slutningen var så som så.
Captain Phillips: * * * * *
Super god, autentisk film.  Men hvornår er Tom Hanks ikke god? Det var rigtig flot skuespil, fra mange af de medvirkende i filmen.
Filmen handler
om da skibet Mærsk Alabama, blev kapret af pirater. Helt klart en film du bør
se.
Da jeg så filmen kunne jeg godt sidde og undre mig over, at de ikke havde større mulighed for at forsvare sig selv, end de vanddysser der blev brugt.Jeg ved godt, at det er besluttet et eller andet sted fra, at der ikke må være våben ombord på et skib, og fuld forståelse for det, men jeg tænker, at de muligheder de stakkels medarbejdere havde for at forsvare sig, var da helt hen i vejret.

Kaptajnen prøvede dog på at skyde hul i piraternes båd med et nødblus, men jo forgæves.
Der må da kunne findes andre muligheder. Hvis kaptajnen, eller en anden, i sådanne tilfælde havde beføjelser/uddannelse til at kunne bruge noget andet at forsvare sig med:
-Bedøvelsespile,
-Mega røgkanoner så piraterne ikke kunne se at ligge til skibet
-Flere nødblus eller fyrværkeri at affyrer
-Være på forkant med piraterne, og “give” dem pladsen til at ligge til, og tag stien så snart de prøver
at hænge den på rælingen.

I kan nok hører, at jeg blev revet med af den film, og følte mig fuldstændig magtesløs ved at sætte mig i deres sted 🙂

Når jeg tænker på hele det apparat der sættes i værk, hvis det forfærdelig skulle se, at et skib bliver kapret. For slet ikke at snakke om de fuldstændig frygtelige konsekvenser det har, og har haft, for de medarbejdere rundt omkring i verden, der har været taget som gidsel, så virker det bare så mærkeligt, at de på sådan et skib ikke kan gøre andet, end at sætte fuldt blus på vanddysser, og ellers kontakte de krigsskibe der sejler i de området, som jo kan være mange hundrede sømil væk.

Jeg ved godt, at jeg ikke har en pind forstand på søfart eller regler herom, og ved også, at der selvfølgelig er helt klare procedure for hvad de gør, hvis det skulle ske, at et skib forsøges kapret, men det virker ikke særlig opfindsomt, når man tænker på hvilket farvand de sejler rundt i.Nok om min frustration eller manglende viden om det. Filmen kan i hvert fald rigtig meget anbefales.

WEEKEND-UDSIGT

Fredag er ubetinget den bedste dag. Jeg ved jeg har sagt det 100 gange, men jeg stor-elsker fredag.

Mit hjem skinner, vaser og potter rundt omkring får nyt liv. Der er tid til afslapning, tid til strik, film og god mad.

I denne weekend tager vi hul på haven. Der skal findes krukker frem, og så-bakker skal rengøres og gøres klar. Haveenergien er i topform, nu kan vi ikke vente længere.

Når havearbejdet er gjort med god samvittighed skal der ses film.

Valget på film i denne omgang er faldet på disse, vi håber på god underholdning.
Vi har også aftalt, at vi for første gang i mange år, skal se Melodi Grand Prix. Jeg kan da godt se, når jeg skriver det her, at jeg får da rigeligt at se til i weekenden 🙂

Men først skal fredagen nydes i fulde drag.

God fredag til dig også.

EN ANBEFALING – AF DE STORE

Forleden så jeg denne film, som var helt fantastisk.

Jeg blev fuldstændig revet med af den autentiske historie.
Den er så gribende, rørende, og det er helt eminent skuespil af de mange kendte
der er med.
 

Giv dig selv en stor oplevelse, se den.

ENDNU EN

Efter en lang dag med job, julegavekøb, fællesspisning på skolen med luciaoptog, som Idas klasse stod for i år, styr på de nye aftaler i morgen, ja så er gassen ved at være gået af min ballon.

Resten af huset sover, som sædvanlig, jeg er altid “the last standing”, men selvom jeg er træt så vil jeg alligevel sætte mig til rette med lidt kaffe og strik, og falde til ro med denne her

Endnu en december klassiker er fundet frem ,og jeg vil lade mig rive med af “The ultimate romantic comedy”.

God nat til dig.

DECEMBER KLASSIKER

Resten af huset sover, og jeg stornyder stilheden.

Jeg har valgt denne tøse-jule-klassiker, kaffe og strik til at runde dagen af med.

Update:
Altså nu, efter jeg har set filmen igen igen, er jeg simpelthen nødt til at anbefale alle at se den.

Filmen er fyldt med så meget kærlighed, håb, men også sorg, og du kommer ikke igennem den uden tårer. De bliver dog hurtigt afbrudt af grin, for den er samtidig også sjov og byder på forskellige mere eller mindre uheldige personligheder, nøjagtig som du kan finde i enhver familie.
Hvem har ikke prøvet at forestille sig den perfekte jul, med familie, kærester, børn etc. og så ender det bare fuldstændig anderledes. I filmen her ender julen i hvert fald slet ikke som de havde forventet 🙂

KNIT AND THE CITY

                   Lækkert tørklæde, farven er jeg helt vild med      (Billed lånt her)

Så blev sidste afsnit set af Sex and the City, som var en gave til mig fra Nissen. Jeg har i lang tid “slugt” et par afsnit hver aften, og som jeg har skrevet tidligere, jeg er vild med de piger.

Der har i mange afsnit været lækre strikmodeller, jeg har pauset den rigtig mange gange undervejs, for at tegne, og skrive ned. Jeg har lavet en liste så lang med ideer, til modeller, farvesammensætninger, knapper etc. – der er allerede konfereret med Inge om enkelte modeller, som må se dagens lys på et tidspunkt.

Jeg føler mig helt tom fordi, der ikke er et par afsnit til min mor-alene-time i aften. Jeg kan jo selvfølgelig se “The Movie” hvis film-abstinenserne bliver for store, et eller andet skal jeg nok finde og kaste mine romantiske øjne på.

God aften til dig også.