14 dage er gået siden sidst.
Haven
Så blev haven officielt åbnet.
Der er ikke noget, som at komme ud til de ekstra kvadratmeter, det gør godt for både sjæl og krop, at boltre sig i lys og luft.
Græsset blev slået for første gang, drivhuset blev åbnet, og vi fik plantet lidt stedmoderplanter, som nok så mange andre, der var i hvert fald rift om stedmoderplanterne.
De var også billige, men små og sølle. Jeg tog dem alligevel, for under mine grønne vinger, så skal de nok vokse sig store og stærke.
Der blev også tid til at køre en lille tur. Der var aktivitet i mange haver, folk kæmpede med nedskæring, plæneklipper og vi mødte den ene trailer efter den anden med læs af grene og juletræer.
Var du også i haven i går?
Er det da ikke bare vildt irriterende? Der er nok 30 små skud i haven.
Den har rørt på sig længe, inde i drivhuset, ikke skud, men bare lige skubbet jorden op hist og her. I dag er den så gået totalt amok.
Vi havde lige vendt ryggen til drivhuset og 5 min. efter var der kommet et skud mere foran.
Det er sådan lidt tegnefilms-agtigt, at jeg fornemmer den kigger på os lige under jorden og slår sig på maven af grin når den ser vores ansigtsudtryk :o)
Så så sæsonens første dahlia lyset.
Den blev straks taget ind og sat i vindueskarmen ved siden af min højtelsket strikkestol.
Den blev kigget på, ja faktisk nedstirret i går, det er som om man ikke rigtig kan få nok at at kigge på noget så smukt.
Nu vil jeg kaste mig ind i stolen igen og nyde, strikke og nyde lidt igen.
God aften til dig også.