Efter jeg har kæmpet ud på de sene nattetimer, og i dag med, er jeg vist ved at have styr på at blogge fra min iPad, med billeder.
Jeg kan forstå, efter jeg har gennemlæst det halve net, at hvis man arbejder med wordpress, så er det lidt nemmere. Jeg tør ikke at kopierer hele min blog over til wordpress endnu, så det må blive som det nu.
Tak til Mariannel for de gode råd, så blev jeg helt sikker på ,at det var den mest nemme at blogge på, hvis man vil bruge ipad. Billeder på via appen og skrive ved at logge ind almindeligt.
Alt jul er nu pakket væk.
Lige så vild jeg er med at få julepynten frem, lige så vild er jeg med at få det væk igen. Der er ikke noget bedre end at få pakket julen væk og lade hjemmet komme til sig selv, friskt og byde det nye år velkommen med friske stilke og lys.
En enkelt engelstage har fået forlænget sit ophold så vi kan få bugt med en kæmpe stak juletræslys
Idas vest havde godt af juleferien. Den mangler nu kun halskanten og lidt montering,det klarer jeg nok i aften.