Tænk en ranunkel kan lyse det hele op.
Tænk en ranunkel kan lyse det hele op.
Det er lige meget hvad Mads synger, så lyder ordene bare af noget andet, noget helt specielt.
Han kan noget ham Mads.
På Gustavs blå mandag, som både foregik i by og på land, skete der, ifølge ham selv, et lille mirakel.
De både startede og sluttede en festlig dag ved Lundeborg havn/strand. Før aftensmaden var der tid til at gå ved stranden og lave smut. Gustav fik fandt i en sten, og som sagt, var det i følge ham selv, meget mærkelig, at han lige netop kiggede grundigt på denne sten og ikke bare smed den i vandet.
En musling har ligget der i mange, mange, rigtig mange år, og lavede aftryk ind i stenen.
Det skulle være min lykkesten sagde han og gav mig den, med et stort kram.
Var der noget at sige til at mine mor-øjne blev overfyldt med vand og jeg følte jeg var verdens heldigste mor.
Efter en lang uge, der både har budt på 1 1/2 dag med mavekneb, skole-hjem-samtaler, køren rundt til sport, og på arbejde er opgaver, lige for tiden, en stor gang blandede bolsjer med lige lidt for mange syrlige drops, så er det skønt at lande på en fredag.
En fredag, hvor vi alle blev samlet et par timer i eftermiddag, hvor der var tid til snak og hygge, inden den ene skulle ud af døren igen og på weekend.
Fælles madlavning med et stort glas vin, der er ikke noget så afslappende, som en tur i køkkenet og med tanken om, at det kun er lørdag i morgen.
En fredag, hvor lykken er, at vi sidder i hver sin ende af sofaen og begge ligner noget der er løgn, og min skøre mand sætter et skumhjerte i panden, sidder og venter på at jeg tilfældigt kigger på ham, og spørg om jeg kan se hvor meget han elsker mig.
Billedet er et par timer gammelt, hjertet er spist og øjnene lukket.
Jeg vil også kaste mig i min dyne og sove en fortravlet uge af mig.
Godnat.