Jeg er i fuld gang med en jordbærtærte, radioen står på Cafe Hack, og jeg slapper af på en af de bedste måder jeg kender, nemlig i køkkenet. Alligevel er der noget der bliver ved at dukke op, noget jeg tænkt og tænkt på.
Forleden hos tandlægen kom jeg til at læse en overskrift i et blad. Jeg tror det var Grevinde Alexandra det kom fra, og der stod nogenlunde sådan her:
”Hun vil nyde hver dag, hun vil ikke blive gammel, og kigge tilbage på, at hun kun har set frem til weekender og ferier”
Den sætning har bidt sig fast i mig. Jeg har tænkt på den utallige gange og jeg har følt mig vildt truffet.
Jeg har netop det sidste lange stykke tid, været slem til kun at kigge frem til weekender, fridage og ferier. Jeg elsker hverdagen, og jeg er glad for den, jeg har bare glemt det, glemt at nyde den, i en alt for hektisk kalender. – men nu skal det være slut.
Jeg vil huske at nyde hver dag, jeg vil være bedre til at sorterer i mine aftaler, nogle er ikke til at sorterer i og sådan er det. Men jeg vil sorterer i nogle af de aftaler jeg ”kommer til” at sige ja til, af pligt, eller fordi jeg tror andre forventer det af mig. SLUT med det.
Nu vil jeg videre med jordbærtærten og glæde mig til i morgen, mandag.
(måske beslutningen bliver nem at komme i gang med, da jeg har ferie om 1 uge :o)
God søndag til dig.
4 Comments
Den sætning har jeg altid kæmpet i mod !
Og i mange år lykkedes det mig.
Men nu synes jeg at den træffer mig…
Respekt for din beslutning!
Og jordbærtærte styrer for vildt 🙂
Dine jordbær ser ummm mums ud !
Efter alt hvad der er sket i mit liv de sidste mange md, ja… så er jeg mega glad for hver dag, alle slags dage, bare vi er i live…..
Hyggehygge
Marianne
Jeg kommer til at tænke på Dan Turèll skønne 'Jeg holder af hverdagen'!
Det skal vi huske, og det var dejligt, du minder os om det!
Hej Miri.
Ja, det er nemt nok at tage en beslutning, men den skal også føres ud i livet :o)
God søndag.
Hej Marianne.
Du har helt ret, bare vi er i live, sunde og raske, så skal vi ikke forlange mere.
Din jordbær smager som slik.
God søndag.
Hej Madame.
Vi skal huske at nyde hverdagen, det er jo den der er flest af.
God søndag til dig også.