TRØSTENDE ORD

Der skulle mange trøstende ord, kram, kys, kærlighed og opmærksomhed til i dag.

Vi havde planlagt at Ida skulle holde sin fødselsdag i dag for sin klasse. Hun var spændt og i går talte vi timer til de skulle komme. Vi lavede planer, handlede og alt var klar.

Til morgen vågner Ida med rigtig ondt i maven, hun var varm og meget dårlig. Imens vi så klokken blev mere og mere løb Ida i pendulfart til toilettet og vidste ikke hvilken ende hun skulle prøve med først, alt i mens tårerne løb i stride strømme.
– Der var ikke noget at gøre. Vi måtte begge gribe røret og ringe rundt og aflyse fødselsdagen.

Det gjorde så ondt at skulle ringe rundt og aflyse, hun havde glædet sig SÅ meget. Hele dagen har hun ligget i vores seng og vi har skiftevis ligget ved siden af og trøstet, forklaret, lyttet og nusset.
Hun er ellers aldrig syg, hvorfor lige i dag, hvor uheldig har hun lov at være.

Jeg tror ikke der er flere tårer tilbage i hendes smukke øjne. Nu er hun faldet i søvn og vi håber på lidt bedring når hun vågner, både med humøret og maven.