VI SAVNER ALLEREDE

Photobucket

Gustav er taget på ferie med sin far, her er mærkeligt stille når han ikke er hjemme. Selvom Ida og Gustav kan skændes, som kun søskende kan, savner Ida ham minuttet efter, han er taget af sted. Når han ikke er hjemme rykker hun ind på hans værelse. Sover i hans seng, ser på hans ting og tæller dage til han igen er hjemme.

Det samme gør jeg, jeg savner ham meget, selvom han kun har været væk et par dage. Jeg kan få helt dårlig samvittighed, og føle mig som et skvat, når jeg her i blogland læser om mødre der må undvære i både 2 og 3 uger!  Da han var mindre var det helt slemt, jeg var uudholdelig at være sammen med, når han var væk i bare 3-4 dage. Tænk, jeg kunne få det fysisk dårligt af savnet.

Gustav har altid været en sart dreng som lille. Han blev født for tidligt og vejede kun 1844g da han blev født. Så han har været igennem en masse, som følger af at være et præmaturbarn.

Den meget korte version er, at han var meget syg som lille. Astma, et hav af lungebetændelser, mellemørebetændelser og et væld af indlæggelser og undersøgelser. Han var længe om at tale, forstyrrelser i hans sanseapparat (som det hedder), og i det hele taget haft det svært med sig selv.

Vi fik langsomt styr på hvordan Gustav skulle takles, med en masse massage, øvelser og mange besøg hos en bevægelsesterapeut, god afslapningsmusik- (her må jeg absolut anbefale musik fra Niels Eje, det er fantastisk, bare som musik i det hele taget. En cd på med ham, en god stol/sofa og du er helt væk).    
– Der er nu kun ganske få spor tilbage der kan fortælle, at han er født for tidligt.

Jeg ved godt, det er mig selv der stadig holder fast i tanken om, at han er en sart dreng, det er han jo ikke. Jeg prøver at ryste de gamle utrygge følelser af mig, utrygheden omkring om andre nu kunne passe ham godt nok. Så de nu hans signaler, forstod de hans måde at reagerer på, kunne de høre forskel på astmahoste og alm. hoste etc. etc. Jeg har virkelig haft noget at bekymrer mig om kan I nok høre :o) Jeg ved jeg bare skal slappe af, og at han sagtens klare sig, men derfor er, at savne, alligevel skide svært for mig. At bekymre sig er en fast følelse der følger med, minuttet efter man er blevet mor.

Det blev en lang smøre om, at vi egentlig bare savner Gustav helt vildt.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply Jeanette Hegaard Hansen 19. juli 2010 at 14:39

    Åh, kan sagtens genkende din følelse om at holde fast i noget. Vores den store har også haft en svær start på livet og selvom alt tilsyneladende er i orden, er det bare svært give slip.
    Men er det ikke en mor´s lod? Hvis ikke vi skulle bekymre os, hvem skulle så?
    Synes bare at det er så vigtigt at vi bekymrer os – et eller andet sted drager vi vel bare omsorg for dem, set med mine øjne 🙂
    Håber du "overlever" 🙂

  • Reply Sonnie 20. juli 2010 at 5:51

    Hej Jeanette.
    Du har ret, hvis vi mødre ikke skulle bekymre os, hvem skal så. Men for mig handler det også om at give lidt slip.
    Jeg skal nok overleve :o)
    God dag til dig.
    Kh. Sonnie

  • Reply Anonym 20. juli 2010 at 8:40

    jeg kommer gerne på besøg som "erstatningsbarn" Sonnie :o)Og selvfølgelig savner I Gusse – han er bare noget særligt! 🙂
    sommer-Knus fra Sanne

  • Reply Sonnie 20. juli 2010 at 12:17

    Hej Sanne.
    Du er velkommen :o) ja, han er noget særligt. Sådan siger enhver mor :o)

    Sommerknus til dig også.
    Kh. Sonnie

  • Reply Madame 20. juli 2010 at 13:45

    Du kan tro, jeg forstår dit savn, Sonnie! Man kan være utrolig knyttet til et andet menneske, og med den baggrund, I har sammen, er det naturligt at du er ekstra meget knyttet til din søn. Dejligt at læse, at der nu kun er ganske få spor tilbage, der kan fortælle, at han er født for tidligt.

  • Reply Sonnie 20. juli 2010 at 17:15

    Hej Madame.
    Det er lige præcis som du skriver. Vi har gennemgået SÅ meget sammen, at vi er meget meget knyttet.
    Tak for dine altid søde kommentarer.
    God aften.
    Kh. Sonnie

  • Reply Losarinas mor 21. juli 2010 at 6:33

    At savne, det er det lod vi må love med, når vi er så heldige at elske 🙂

  • Reply Sonnie 21. juli 2010 at 13:09

    Hej Losarinas mor
    Hvor er det smukt sagt :o)
    God dag.
    Kh. Sonnie

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.