VI TAGER EN OMGANG MERE

Som billedet viser, har vi en tavle i køkkenet hvor vi skriver hvad vi har af aftaler hver især, så vi nogenlunde husker det hele, det er dog til at overskue i denne uge :o)

Ud for fredag har Ida skrevet ”se x-faktor, vi skal hygge os”.

Jesper og jeg var ellers helt enige om, at denne nye omgang af x-faktor gad vi altså ikke følge med i det. Det er altså det samme og det samme hele tiden, DR med x-faktor og TV2 med Vild med dans, og jeg kunne blive ved. Det er ved at være lidt kedeligt at se nu, efter min mening.

Nu er det bare, at hverken Jesper eller jeg kan nænne at sige til Ida, at vi ikke gider se det denne gang, men hun kan se det på værelset! – jeg kan allerede se de skuffede øjne foran mig.

Jeg spurgte Jesper om han havde set hvad der stod på tavlen, og han grinte og sagde ”vi er vist nødt til at tage en omgang mere” :o) Så det gør vi så.

Hvad med dig, er du også ved at få nok at alle de bliv-stor-stjerne-et-øjeblik-hvis-du-er-heldig-programmer?

Previous Post Next Post

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Olines 4. januar 2011 at 17:31

    Nej jeg ser ikke de håbefuldes programmer! Jeg syntes det er dårlig og indimellem småpinligt, at se de shows, så nej.

  • Reply Blæksprutten 4. januar 2011 at 20:18

    Ja, jeg kender det… !!! Jeg er ved at kaste op over de programmer; nogle mere end andre… Og kender godt den der med at "vi kan da osse lige se det denne gang, og hygge os"… ;o) Så hænger man jo ved lidt igen.
    Jeg er nu generelt træt af at det er det samme år efter år – bare med nye deltagere… Eller genudsendelser for 117'de gang…
    Synes vi trænger til fornyelse…

  • Reply Sonnie 5. januar 2011 at 7:39

    Hej Oline.
    Du har ret, det er direkte pinligt nogen gange.
    – men for Idas skyld tager vi en omgang mere, jeg har heldigvis mit strikketøj at gå op i :o)
    God dag.
    Sonnie

    Hej Britta.
    Vi trænger i den grad til fornyelse. Men det skal ligesom helt ind til dem der sidder og planlægger programmer :o)
    God dag.
    Sonnie

  • Reply Eva Bagger 5. januar 2011 at 19:26

    Ved PRÆCIST hvad du mener, Sonnie.
    Man følger med i de 12 uger, det varer – med liv og sjæl – men 5 minutter efter vinderen er kåret, har man glemt, hvem der vandt.
    Det er ligesom syntestisk slik. Øv.
    Hvorfor kan man ikke bare lade være?
    Er det mon lidt godt alligevel? Slik er jo også lidt godt….

  • Reply Madame 6. januar 2011 at 9:42

    Ja, jeg har det som dig, Sonnie. X-Factor ser jeg ikke mere, men Vild med dans kan stadig fænge mig 🙂

  • Reply Sonnie 6. januar 2011 at 12:12

    Hej Eva.
    Lige præcist, men hvis det ikke var for Ida, der råhygger sig med os ved siden af, så havde vi set noget andet.
    Sjov sammenligning med syntetisk slik :o)
    God dag.
    Sonnie

    Hej Madame.
    Som jeg skriver til Eva, så er det kun for Idas skyld, men vi bliver da nok helt sikkert revet med alligevel :o)
    God dag til dig også.
    Sonnie

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.